Støvler: Bianco T-shirt: Ganni Shorts: Maison Scotch
Silke t-shirt: Kokoon Jakke: Iro Solbriller: A.J. Morgan
Sweatshirt: T by Alexander Wang Sandaler: Asos Silke shorts: Weekday
Vidste I, at Bianco lige nu søger deltagere til deres fashion army? Det er en sej hybrid mellem en kundeklub og et testpanel, og man kan ansøge lige her. Nå, men egentlig skulle jeg bare sætte mig lidt ind i sagerne, så kom jeg til at sukke over de fine støvler med frynser, og pludselig gik det meste af aftenen med at suse nettet rundt efter ønsker til min forårs og sommergarderobe. Oh well, det er vel ikke det værste, der kunne ske. Min sommer bliver en blandet landhandel; afslapning i sommerhuset på Falster, storbyferie i New York og en tur til sunny California. Det kræver, at jeg bruger sparepengene fornuftigt, hvis jeg skal være ordentligt klædt på i de forskellige klimaer og situationer. Ovenstående skal helt sikkert fungere som min rettesnor, og jeg vil håbe, at jeg får råd til at lægge noget af det i min virtuelle indkøbskurv.
Jeg er ret pjattet med frynser lige for tiden, og vil mægtig gerne bruge western støvlerne til at afprøve tendensen med bare ben i ankelstøvler. T-shirten fra Ganni er sej og enkel med det perforerede stof og knækkede farve, men måske ikke det mest langsigtede køb. Jeg er hooked på etniske mønstre, og de må meget gerne sidde på shortsne fra Maison Scotch. Sommer er altid lig med masser af jersey, men jeg drømmer om at iklæde mig kølig silke i stedet, som t-shirten fra Kokoon eller de sorte shorts fra Weekday. Jeg skal snart sy endnu en quiltet jakke, og den må meget gerne minde om IROs seje (og dyre!) jakke. Solbrillerne fra A.J. Morgan er et forfriskende pust som suplement til mine klassiske Ray Bans. Jeg er storforbruger af sweatshirts og drømmer om at investere i nogen i en rigtig god kvalitet. Den mosgrønne fra Alexander Wang skal jeg helt sikkert lede efter i USA. Etniske mønstre kan også pynte på solbrune fødder, og jeg er ret vild med Asos’ sort/hvide lædersandal.
Sponsoreret indlæg














