Søndag morgen og 20% hos Lille Lykke resten af weekenden

IMG_1116 IMG_1125God søndag morgen :) Her er dagen startet ud på hyggeligste vis med improviserede klatkager af en rest havregrød (jeg tilsatte kokos og mandler for ekstra smag) og jordbær. Alt sammen indtaget i nattøj og med rodet morgenhår, forstås. På billederne fremviser Penny stolt sit nye isbjørnekrus fra Pi Bjørg. Vi har for nylig købt årskort til zoo, og isbjørnene er et fast stop på vores tur rundt i haven. Derfor var der heller ikke nogen tvivl i Pennys sind om, at det var lige præcis isbjørnen, hun skulle have, selvom aben også fristede lidt. Udover at være kønt at se på, kan kruset varmt anbefales, det ligger perfekt i de små hænder, og det er smart at åbningen er snæver, så det er sværere at komme til at spilde, når man drikker.

Lille Lykke fejrer i denne weekend 2 års fødselsdag ved at tilbyde 20% på stort set hele sortimentet. Jeg er svært fristet af Serendipitys bløde, økologiske bomuld som nattøj, og faktisk kunne vi godt bruge en afløser til pyjamasen på billederne, som stumper lidt. Så mangler jeg bare at bestemme mig for, om det skal være den lækre sorbet eller den fine mintgrønne stone…  Store beslutninger! Men først: Loppemarked og leg i solen nede på havnen. God søndag til jer!

Skriv en kommentar