Berlin dag 1

Jeg har virkelig glædet mig til at dele lidt ud af, hvad vi oplevede i Berlin, men det har knebet lidt med tiden til det. Idag er det dog lykkedes, på trods af travlhed med at gøre klar til den helt store familiefødselsdag imorgen. De to kager står i ovnen, Penny slumrer i barnevognen, og jeg har sat mig ved tastaturet for at snyde mig til lidt blogtid. I aften skal vi til street food marked, og jeg krydser virkelig fingre for at vejret i det mindste vil holde tørt. Men først: Berlin!

For et par uger siden havde vi en forlænget weekend i Berlin sammen med gode venner. Byen er for os, ligesom rigtig mange andre, et yndlingsudflugtsmål, men det var første gang, vi skulle besøge byen med børn, og jeg var ærligt talt lidt spændt på det. Indrømmet, det er en lidt anden måde at rejse på, men Berlin ER børnevenlig, og Penny havde den skønneste ferie. Den store forskel, for mig, var at det blev lidt vigtigere at nå vores destinationer indenfor en bestemt tidsramme, fordi der fx. er både putte- og spisetider som man er lidt afhængig af. Derfor er min kamerarulle fx. også chokerende tom for fine stemningsbilleder af gader, bygninger etc, men til gengæld proppet med Penny billeder (og selvfølgelig også de obligatoriske mad- og kaffebilleder!). Sådan er det nok bare ;)
Vores første dag brugte vi primært på at spadsere Kreuzberg, hvor vi boede, og Neukölln tyndt. Dagen var en helligdag, men alle cafeer og restaurranter havde heldigvis åbent, og vi havde tilmed sommervejr, så folk myldrede ud på gaderne. Vi besøgte områdets legepladser og parker, gik tur ved kanalerne og dannede os et indtryk af vores nærområde. Meget stille og roligt, og lige hvad vi trængte til, ovenpå en lang dag i bilen dagen før.

Hos populære Roamers var vi heldige at få et par sidepladser udenfor i solskinnet, imens pigerne sov middagslur i klapvognene. Den lille cafe var tætpakket, og man forstår hvorfor. Selve lokalet er virkelig yndigt og fyldt med planter, menukortet kort og overskueligt, og maden fortrinsvis grøn, simpel og ærlig. Vi bestilte lidt forskelligt og fik smagt både deres sandwich, spinatsalat og porcherede æg, alt sammen virkelig godt. Som en bonus kan man tilføje avocado til alle retter på menukortet – ret smart, ikke? Helt klart en anbefaling værd for både stemning og mad, ikke mindst hvis man trænger til lidt grøntsager ind imellem alle de usunde fristelser, Berlin byder på.1234Roamers, Pannierstrasse 64, Neukölln.
5Jeg har tidligere haft nogle virkelig dårlige pizza oplevelser i Berlin, som slet og ret bunder i, at jeg ikke bryder mig ret meget om deres mozzarella ost. Det lavede Zola heldigvis om på. Ægte napolitansk pizza med få, gode ingredienser og tilberedt i en 450 grader varm træfyrret ovn i bare 90 sekunder. Nøj de var gode! Og så er det altså et kæmpe plus at maden stod på bordet bare fem minutter efter bestilling, når man er i selvskab med to sultne, halvtrætte små piger. Bortset fra Robertas, er dette uden tvivl den bedste pizza, jeg har fået, så Zola er helt klart et besøg værd. De ligger i øvrigt i en hyggelig baggård, lige ved kanalen, og så har de en mindst lige så fin nabo. Mere om dem i et andet indlæg :)
6879Zola, Paul-Lincke-Ufer 39-40, Kreuzberg

Rimelig glad, mæt og træt lille berliner-pige på vej hjem med hendes elskede “gule tog”.
10

Skriv en kommentar