Små glimt af en bededagsferie

1 2 4 6Penny er stadig syg, så jeg holder barns 2. sygedag og er hjemme hos hende. I skrivende stund sidder vi i hvert vores hjørne af sofaen, Penny fordybet i Ramasjang, jeg med MacBook’en i skødet. Hele bededagsferien er mere eller mindre druknet i Pennys sygdom, men der var heldigvis også små åndehuller. Det gode vejr lokkede os udenfor, og vi tilbragte et par formiddage i en nærliggende park. Onkel Lasse og tante Louise har for nyligt overtaget en af de eftertragtede byhaver, og vi kunne ikke dy os for at aflægge dem et besøg og følge opbygningen af deres bede. Penny fik også drønet rundt på hendes løbecykel, hilst på elefanten, leget i klatretårnet og fortalt os om alle de fine farver på grafittien omkring Platform4. Så slap kræfterne også op, og vi styrede hjemad, hvor der ventede lange middagslure og endnu mere sygdom. Suk.

Skriv en kommentar