Farvel 2015

imageJeg havde alle gode intentioner om et nytårsindlæg inden årsskiftet, men som det så ofte sker, løb tiden fra mig. Dette indlæg har ligget som en kladde siden d. 30. dec., og jeg er gået lidt til og fra det. Jeg har ærlig talt også lidt svært ved at opsummere året. 2015 har været det bedste år i mit liv, men også det værste. Sorg og glæde har gået hånd i hånd siden min far døde i starten af året, og set i bakspejlet kan jeg godt se, at det lagde en tyk dyne af sorg over resten af året. Jeg har haft svært ved at samle tankerne og har langt fra været mit eget effektive jeg.
Samtidig var det også året hvor jeg for alvor fandt mig til rette i rollen som mor, fandt ro og blev rigtig dygtig til at være Pennys mor. Der åbenbarer sig et fantastisk lille væsen for os, og jeg bliver rørt og forført af hendes milde sind, tålmodighed, omtanke, vilje og kærlighed. Hun søger væk, men vender altid tilbage, og jeg bliver lige lykkelig hver gang. Små, buttede hænder i mine, svære sætninger som formes og alt for sjældne kys. Lige om lidt fylder hun to år, og intet kunne føles mere rigtigt, så stor og dygtig hun er.
Af alle ting fra min far er jeg gladest for hans gamle kaffekop. Den har fulgt ham lige så længe, jeg kan huske, og nu er den min højtskattede ejendom. Den kommer frem ved særlige lejligheder, dage med god tid til at læse og modtagelighed overfor de tanker og minder, den fremkalder i mig.

4 tanker om "Farvel 2015"

  1. Ulla Kynde

    Et rørende indlæg, Ida – og et fantastisk eksempel på hvorfor jeg regner din blog som én af to allerbedste (du kender godt den anden ;-)) af alle jeg følger. Du kan nemlig balancere det givende personlige så det aldrig bliver pinligt privat. Det både beundrer jeg meget rent “stilistisk” og har altså også rigtigt meget ud af at læse. Jeg har selv mistet i 2015 og både omkring sorg og “fødslen” af en mor vækkes genklang af følelser og oplevelse – det er smukt gjort!

    Svar

Skriv en kommentar