Yndige natkjoler og fin indpakning

nattIMG_7202Sommetider støder man på noget, som får hjertet til at banke lidt hurtigere og sender tankerne mod fjerne barndomsminder. Bare fødder i græsset, forunderlige lyde i skumringen, uendelige mængder ribs og kirsebær, og ikke mindst masser af bøger at drømme sig væk i. Meget gerne Astrid Lindgrens. Således kom jeg straks til at tænke på Madicken på Junibakken, da jeg første gang stødte på de yndige natkjoler fra Natt, for de mindede mig sådan om hende og hendes gustavianske univers.
Derfor kunne jeg heller ikke dy mig for at købe en (Karla modellen) til Penny, i håb om nogle lune sommernætter, hvor den vil være perfekt til at holde hende sval og tilpas. Det har ikke været varmt nok i campingvognen endnu, men jeg håber, ih hvor jeg håber.
En fin indpakning er altid den halve fornøjelse, og det må man sige, at Natt har forstået. Hver kjole leveres sirligt hængt op i en stofpose, i selskab af en pose med lavendel, som spreder en diskret og sommerlig duft. Her dyrkes de gammeldags dyder, og jeg synes, det er fuldstændig fantastisk.

Psst, hvis I også vil have fingrene i en Natt kjole, giver Lille Lykke lige nu 10% rabat på dem og det meste andet i sortimentet med koden “sommerlykke”.

Skriv en kommentar