Hurtigløber i Karolinelund

midtimellem-blog-termotøj-termosæt-wheat-test-anmeldelse-erfaringer-angulus-første-sko-babys-ganni-1 midtimellem-blog-termotøj-termosæt-wheat-test-anmeldelse-erfaringer-angulus-første-sko-babys-ganni-2 midtimellem-blog-termotøj-termosæt-wheat-test-anmeldelse-erfaringer-angulus-første-sko-babys-ganni-3 midtimellem-blog-termotøj-termosæt-wheat-test-anmeldelse-erfaringer-angulus-første-sko-babys-ganni-4I den her weekend har vi lokket onkel Sigurd hjem til Aalborg, og det skulle selvfølgelig nydes. Så fredag eftermiddag, da weekenden endelig kunne begynde, udnyttede vi at solen stadig var fremme, og tog en tur ind i Karoline lund, den gamle forlystelsespark som indtil videre er omdannet til urban park. Her er en legeplads til de lidt større børn, byhaver, basketbane og skateramper, men det som jeg virkelig gerne ville vise Penny, var de asfalterede stier som er malet i skønne mønstre og farver. Og ganske rigtigt, det var lige noget for en lille fis som netop har lært at gå, om hun bemærkede farverne, ved jeg ikke, men hun var i hvert fald begejstret for udfoldelsesmulighederne og var hele parken rundt på sine små hurtigløber ben :)

Det er heldigvis også blevet tid til at droppe flyverdragten, som jeg mildest talt var træt af at bøvle med. Erstatningen blev et todelt termosæt fra Wheat i en fin pudderfarve. Sættet starter først ved str. 2 år, men jeg satsede og håbede på, at hun alligevel kunne passe det, på trods af at hun normalt bruger str. 80-86. Det er selvfølgelig til den store side, men til gengæld håber jeg, at hun kan have glæde af det en, måske to overgangssæsoner mere, og så har den lidt høje pris for alvor tjent sig ind.

Indeholder affiliatelinks

7 tanker om "Hurtigløber i Karolinelund"

  1. Lene

    Dejlige billeder! Dobbelt lynlås er et must til de små – det er bare så meget nemmere for barn og forældre!

    Svar
  2. Anne

    Årh hun er bare alt, alt for dejlig Ida!!
    Og ja, det er SÅ rart at man kan gå over til termosæt nu. Anton nyder det simpelthen også så meget!!

    Svar

Skriv en kommentar