Blueberry pancakes // blåbærpandekager

midtimellem-blog-pandekager-amerikanske-pancakes-blåbær-plukke-blueberry-opskrift-1 midtimellem-blog-pandekager-amerikanske-pancakes-blåbær-plukke-blueberry-opskrift-3midtimellem-blog-pandekager-amerikanske-pancakes-blåbær-plukke-blueberry-opskrift-2 midtimellem-blog-pandekager-amerikanske-pancakes-blåbær-plukke-blueberry-opskrift-4 midtimellem-blog-pandekager-amerikanske-pancakes-blåbær-plukke-blueberry-opskrift-5Da vi i sidste uge var til barnedåb i smukke omgivelser ved Mosskovpavillionen, opdagede vi, at der i nærheden var et område fyldt med blåbærbuske bugnende med søde bær. Det var for godt til at ignorere, så i lørdags kørte vi igen mod Rold Skov for at plukke en masse bær. Penny sad i barnevognen og var vildt begejstret over at kigge på bladenes skyggespil, og så længe jeg fodrede hende med et par blåbær af og til, var alt okay. Lige for tiden spiser hun mere og mere fast føde, og det er så sjovt at introducere hende for nye smage. Først ser hun vildt skeptisk ud og rynker panden, men efter et par mundfulde, spiser hun med største velbehag.

Jeg går i en stor bue udenom de kedelige, vandede blåbær i supermarkederne, kan slet ikke fordrage smagen af dem, men de her friske, vilde blåbær er noget helt andet. Søde og fulde af smag, og derfor synes jeg også, jeg var nødt til at anstrenge mig lidt og bruge dem til noget rigtig, rigtig godt. Det blev til blåbærpandekager, som vi spiste til morgenmad, og de blev virkelig lækre, men det bedste var faktisk duften af de varme blåbær, når pandekagerne blev vendt på panden. Jeg var doven og servede dem bare med ahornsirup til, men det er også lækkert at koge lidt bær til en kompot og røre den op med skyr eller græsk yoghurt, og bruge det som tilbehør.

Blåbærpandekager (morgenmad til 2 personer)
2 dl letmælk
1 æg
Et drys salt
Et generøst drys vaniljepulver
1 spsk rørsukker
3 spsk mel
50 g. smør
1 tsk bagepulver
100 g. blåbær
Lidt smør til stegning

Smelt smørret. Pisk smør, mælk, æg, salt, vanilje og sukker sammen. Bland mel og bagepulver og pisk det i dejen. Du kan blande blåbærrene i dejen, eller du kan have dem i en skål for sig, og drysse dem i pandekagerne, når de er kommet på panden. Pandekagerne steges indtil de er gyldne på begge sider.

2 tanker om "Blueberry pancakes // blåbærpandekager"

Skriv en kommentar