Barsel

1 2 3Hvis du havde spurgt mig, dengang jeg stadig var gravid, hvordan min barsel ville blive, havde mit svar nok været ret langt fra det, som er min hverdag lige nu. Sandheden er, at jeg åbenbart ikke er en ret spændende “barselstype”. Eller måske snarere, at mit barn ikke er. Hun er i hvert fald stadig ikke glad for at sove om dagen, selvom hun nu er både mæt og glad og 700 g. tungere, siden vi begyndte at supplere med flasken. Så gåture med cafe latte i hånden, vindueskiggeri i byen, magasinlæsning, hjemmebag, venindesnak og tid til at lægge make up må jeg stadig spejde langt efter, og jeg er ikke bleg for at indrømme, at jeg savner det hele vildt og inderligt. Og føler mig ret skuffet over og lidt snydt, fordi det ikke umiddelbart er indenfor rækkevidde. Jeg håber, at tiden arbejder med os, og kæmper en brav kamp for at lære den lille, bestemte dame nogle gode sovevaner, så der igen kan blive plads til lidt “mor” og ikke mindst morskab. I mellemtiden dyrker vi det nære og langsomme, og jeg prøver at minde mig selv om at nyde de små øjeblikke, som fx. forleden formiddag, hvor jeg fik lov at knipse ovenstående billeder af krøllede babyfødder og runde maver.

17 tanker om "Barsel"

  1. Christina

    Haha.. Kan godt forstå du føler dig snydt:).. Men jeg tror, det er tættere på end du lige aner. Lige pludselig kan man “det hele” igen. Der er vist noget med at de første ti uger er “de værste” – så falder der mere ro og rytme på det hele. God lørdag aften – jeg håber I har tid til et ekstra godt måltid mad og en snack bagefter:)

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Jeg håber virkelig, du har ret Christina! Og jeg har jo også selv en fornemmelse af, at tiden arbejder for os. Det er en rar tanke, at der er lys for enden af tunnellen, og at det måske endda ikke ligger så langt ude i fremtiden.

      Svar
  2. camilla

    Jeg blev på et tidspunkt spurgt af en kollega som var gravid: hvad er det for nogle mødre der kan gå på cafe mm med deres børn. Mit svar var, de mødre med børn på 4-6 mdr.
    Det skal nok komme – og når du engang får nr 2, så kommer det endnu hurtigere.

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Nr. 2??? Puha! Jeg synes, det er så mega hårdt at jeg seriøst overvejer, om hun mon ikke skal være enebarn ;)

      Svar
  3. Karen Elisabeth

    Ingen af mine har det været sådan ved de første par måneder – Men nu hvor Arn er rundet de tre måneder, så begynder jeg at kunne sådan noget…

    For langt de fleste, så er de første par måneder meget med at være hjemme og være underlagt babys luner….

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Du har nok ret, og det må man minde sig selv om. Og det prøver jeg netop også at gøre. Men jeg længes…!

      Svar
  4. Ida

    Åh hvor kan jeg nikke genkendende til det, sådan startede min barsel også. Tør godt love dig at det bliver bedre!

    Hvor er hendes fine bukser fra?

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Og jeg stor glæder mig til det bliver bedre!
      Bukserne (leggins egentlig) er fra H&M, men desværre købt for lang tid siden. De har ellers været et hit, gid de ville lave noget lign. igen.

      Svar
    1. Ida Forfatter

      Gerne! Men aller helst ville jeg gerne finde tid og mulighed til at komme og besøge dig i din nye lejlighed!

      Svar
  5. Louise Siri

    Føler med dig! Nogen gange kan det være uoverskueligt!
    Vores første (dreng 2009) var super nem. Han sov igennem fra første nat, spiste godt og sov mellem tre og fire timer til middag.
    Med Vores anden (dreng 2009) var det helt anderledes. Han sov maks halvanden time til middag. Om natten sov en en time af gangen. Så vågnede han op og skreg i en halv time. Sådan var det i de første to år af hans liv. Ja to år, hvis ikke mere. Det var SÅ hårdt. Jeg var så bange for at komme til at hade den lille fyr. Det var så synd for ham, at han ikke kunne finde ro og hvile. Vi prøvede altmuligt for at hjælpe ham. Besøgte læger, ørelæger, sundhedsplejersker, heeler, kiropraktor. Flyttede møbler, byttede værelser. Intet hjalp.
    Nu Er han lidt over tre år, og vi har lært ham at finde ro. Nu hvor han har sprog, er det noget nemmere at tale om det.

    Louise Siri

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Puha, det lyder som en drøj omgang, I har været igennem! Dejligt at I kan se en bedring nu.

      Svar
  6. Sofie

    Hej Ida. Må bare igen sende dig en en ordentlig virtuel krammer og en stor tak for, at du tør dele noget af det, som man sjældent læser om, men som nok mere er norm end undtagelse for rigtig mange. Selv husker jeg det som om, jeg brugte hovedparten af min barsel på at forsøge at få min søn til at sove og nu, hvor han er 4,5 tænker jeg indimellem på, hvordan vi fik det til at hænge sammen det første lange stykke tid, hvor han nærmest ikke sov. Her på den anden side kan jeg fortælle, at man overraskende hurtigt glemmer, hvordan det er og at det før du aner kan lade sig gøre at genfinde sig selv og genoptage gemte aktiviteter igen. Og nu er jeg faktisk gravid igen, så nu får vi se, hvordan det går denne gang. Pøj pøj og tusind tak for din meget fine og vedkommende blog og held og lykke med de næste uger.

    Svar
  7. Anita

    Nogle gange stemmer virkeligheden desværre ikke helt overens med forventningerne, og jeg havde det på præcis samme måde; fik ikke nået halvdelen af det jeg troede, men til gengæld havde jeg nogle dejlige rolige stunder da jeg lærte at nyde dem. Håber du nyder de øjeblikkene, så kommer det andet senere :)

    Svar
  8. Ninna

    Sådan var min barsel med Sylvester også, jeg kan nærmest ikke huske de første 3 måneder, kun i glimt. Det var et virvar af følelser, drømme, forventninger der ikke blev indfriet, andre forventninger der i den grad gjorde, og så en hel masse modsatrettede følelser. Jeg prøvede, helt håbløst, at holde fast i mit gamle liv, samtidig med at jeg SÅ gerne ville det nye. Det var sindsygt hårdt, og jeg følte meget af tiden at jeg famlede i blinde. Men ved du hvad, du er den bedste mor, at du lytter til dit barn, og er så god til at fornemme hvad hun har behov for, det kan du godt være stolt af. Alt det andet skal nok komme igen, det lover jeg:-)

    Svar
  9. Marina

    Jeg kan kun nikke genkendende til følelsen af at føle sig snydt for den hyggelige barsel. Man kan sige nok så mange gange til sig selv, at man har skruet forventningerne, men tanken om at sidde på café med et sødt sovende barn ligger alligevel og lurede. Gik en gang hele vejen hjem fra Magasin til Marselis Boulevard med et skrigende barn. De to næste dage forlod jeg ikke matrikelnummeret.
    Men det blev sjovere – selvfølgelig gjorde det det – og jeg håber, at din lille pige snart tillader dig nogle af de ting, du savner.

    Svar

Skriv en kommentar