Status 40+5

IMG_3780IMG_3775Jeg må hellere stikke hovedet frem og hilse på, så I ikke tror, jeg er i fuld gang med at føde. – For det er jeg (desværre) ikke!
Status uge 40+5:
Babyen er skønnet til 3700 g.
Min vægt er øget med 5 kg. siden jeg blev gravid.
Jeg har heldigvis stadig en navlefordybning.
Maven føles kæmpe stor og udspændt, jeg tror, vi er ved at løbe tør for plads derinde!
Jeg er løbet tør for projekter at ordne, inden hendes ankomst.
Mads’ frygtede kemieksamen blev overstået idag med et flot 10 tal, så nu er der grønt lys til veer.
… Som jeg for alt i verden håber, min krop selv vil producere, så vi undgår en igangsættelse, hvis dato til forundersøgelser ellers nærmer sig faretruende.

Som I måske kan fornemme, bevæger jeg mig langsomt men sikkert fra at være spændt til at være utålmodig ;)

32 tanker om "Status 40+5"

  1. Maria

    Du ser HAMMER SMUK ud, et par dage fra eller til stråler du jo helt. Husker de sidste 13 dage som en tid med spænding og følelsen af at nu er det nu, for ja ellers venter igangsættelsen (som slet slet ikke er så slemt som man går og trot). Der er virkelig ikke grund til bekymring eller angst omkring dette, for mig var det en rigtig god oplevelse og det er jeg også sikker på det bliver for dig hvis den tid kommer.

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Det er jeg virkelig glad for at høre Maria, for det kan jo meget vel blive min virkelighed. Tak for de søde ord, men jeg føler bestemt ikke, at jeg stråler, men det er rart at høre, at jeg kan snyde jer andre ;)

      Svar
  2. Marie Marolle

    Wow hvor ser du bare godt ud! Det klæder dig virkelig at være gravid.

    Jeg kan godt forstå hvis du er ved at være lidt utålmodig, men nyd endelig lidt afslapning på forhånd. Jeg glæder mig til at høre når jeres datter har valgt ar komm ud til jer..

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Jeg slapper af alt hvad jeg kan, men den slags er jo svært at gøre på forhånd… Keder mig mest lidt ;)

      Svar
  3. Christina

    Hvor ser du dejlig ud. Bare tænk på at det giver ekstra barsel at gå over tiden:).. jeg kender utålmodigheden – jeg er selv gået +6, +8 og +13.. HELD og LYKKE (igen)

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Av, jeg kan godt høre, at du har været tålmodig! 5 dage er jo peanuts sammenlignet med 13. Og ja, der er visse barselsmæssige fordele ;)

      Svar
  4. Julia

    Hvor ser du bare godt ud, Ida. Du stråler virkelig! Kan dog sagtens relatere til utålmodigheden, jeg gik jo også langt over tid med Nora. Helt til 41+3, så jeg slap kun med nød og næppe for igangsættelsen. Håber du går i veer af dig selv, og at du får en god fødsel når du gør. Glæder mig til at hilse på den lille frøken :)

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Jeg glæder mig også til at skulle have hende med første gang, kan du tro! Kan godt huske, at du også frygtede igangsættelsen… Håber at tingene også flasker sig for mig.

      Svar
  5. Lou

    Sikke et dejligt billede – hvor du dog stråler :)
    Håber snart hun melder sin ankomst! Det er sådan en spændende tid og får helt sug i maven ved tanken om fødslen. Det er en fantastisk oplevelse!

    Kram til dig og manden

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Jeg er også ret spændt på fødslen, men aner jo ikke, hvad man går ind til. Og kan godt mærke, at jeg bliver lidt mindre kry og lidt mere panisk, efterhånden som det trænger sig på. Håber jeg får samme gode oplevelse som dig, Lou :)

      Svar
  6. Marie

    Wauw Ida! Du ligner en million. Hold op hvor du stråler :) pøj pøj med fødslen når du når dertil. KH Marie

    Svar
  7. Anne KristineAnne Kristine

    Hold nu ferie hvor er det vildt du kun har taget 5 kilo på! Jeg fødte for 2 1/2 uge siden og jeg så dælme ikke så godt ud før jeg fødte! 5 kilo er hvad der er tilbage efter fødsel! :-( Pøj pøj med fødslen! Det bliver intet mindre end fantastisk at blive mor! :-) Kh Anne Kristine

    Svar
  8. Ninna

    WAUUUUUUUUUUUUUUUUUUW hvor ser du bare for vildt godt ud Ida, du ligner en million!
    Jeg kan godt forstå du er ved at blive utålmodig. Jeg tænker på dig dagligt, om du mon er ved at få veer. Uanset, så er jeg sikker på det nok skal gå fantastisk, og sikke en gevinst det udmunder i:-)

    Svar
  9. ninna

    Hov, jeg tror min kommentar forsvandt:-( ØV!
    Nå, men du ser SÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅÅ fantastisk smuk ud Ida, du ligner en million.
    Jeg tænker på dig dagligt om du mon er ved at få veer;-)

    Svar
  10. Ann

    Du ser så smuk ud! -Igangsættelse er altid KUN et tilbud, så vidt jeg er orienteret. Det er det i hvert fald her hvor jeg bor… ;) -Jeg blev selv sat i gang pga. for lidt fostervand, men ellers havde jeg gladeligt ventet på at få veer helt af mig selv.

    Svar
  11. Maja B

    Kære Ida…ønsker dig alt mulig held og lykke med det forestående, du går en skøn tid i møde…Er blevet sat i gang med begge børn så ved hvordan det er….;)
    Glæder mig til vi får et glimt af den lille filur og håber det bliver snart…;)
    Kh. Maja

    Svar
  12. Maiken

    Du ser simpelthen så smuk gravid ud. Det stråler af glæde og velvære, og det er sgu temmelig godt gået 40+ Hvis man kan sige det til en højgravid, så synes jeg faktisk du ser slank (og godt) ud. :)

    Jeg fødte 42+1 og 40+6, så jeg krydser mine fingre for, at fødslen starter af sig selv. Det er alt andet lige sjovest. Men mon ikke? Du har jo stadig en uges tid at til at det kan starte selv. :)

    Svar
  13. Tine

    Du ligner jo en million, Ida! Jeg ønsker dig (endnu engang) pøj pøj med fødslen. Som måske er overstået..? Hvis ikke, synes jeg du skal vide, at igangsættelse slet ikke er så frygteligt som mange går og tror…

    Jeg blev sat i gang 4 dage før termin med Fleur (pga. mistanke om noget sygdom). Fik første pille kl. 8 om morgenen, og gik derefter en laaang tur ned i byen og shoppede lidt. Da vi kom tilbage hen af eftermiddagen var der stadig ikke sket noget, og da jeg havde det fint, fik jeg en pille mere kl. 18. Derefter gik det ret stærkt – Fleur er født kl. 22.47. Jeg ser bestemt ikke tilbage på det som nogen ubehagelig oplevelse – slet ikke. Synes jeg havde en fantastisk fødsel.

    Glæder mig meget til at se Jeres lille pige.

    Svar
  14. mille

    Jeg stemmer i – hold fast hvor ser du skøn ud Ida!!!! – jeg tænker tilbage på, hvordan jeg var udspilet som en ballon og ingen navle – suk du er virkelig SMUK! Jeg gik jo fuld tid over og blev sat i gang – uanset hvad, har du din lille prinsesse i armene snart – det er så stort <3

    Svar

Skriv en kommentar