Mason Pearson tip

Midtimellem-blog-modeblog-skønhed-mason-pearson-børste-handy-nylon-bristle-tilbud-udsalg-billig-beauty-1 Midtimellem-blog-modeblog-skønhed-mason-pearson-børste-handy-nylon-bristle-tilbud-udsalg-billig-beauty-2Jeg er sikkert ikke den eneste som har kastet lange blikke efter den hypede Mason Pearson børste. Den skulle angiveligt kunne udvirke mirakler for dit hår, og de gange min frisør har brugt den i mit hår, har der da også været lækkerhedsfølelse og wauw effekt at spore. Derfor har jeg flottet mig og købt den til mig selv, men kun fordi det lykkedes mig at finde den lidt billigere. Mason Pearson børsterne er åbenbart også populære til hunde grooming, og på denne webshop kan du købe præcis den samme børste, som beauty webshops sælger nogle hundrede kroner dyrere. Endda med gratis fragt, hvis du køber BN3/handy størrelsen, som er den, jeg har. Den er altså god nok – samme børste, blot rettet mod et lidt alternativt publikum. Nu glæder jeg mig til at afprøve den i nyvasket hår lige om lidt, og så skal jeg nok vende tilbage med en vurdering af, om den nu også er så god, når jeg har haft den lidt tid.

37 tanker om "Mason Pearson tip"

    1. Ida Forfatter

      Jeg har ikke valgt pocket størrelsen, men den som hedder Handy (også kaldet bn3). Og jeg har den med en blanding af nylon og svinehår, da jeg har brug for nylonbørsterne til at kunne redde mit hår ud.

      Svar
    1. Ida Forfatter

      Første indtryk er i hvert fald godt! Meget lækrere hår end når jeg reder det med min bredtandede kam.

      Svar
  1. Anne M

    Jeg har også gået og overvejet om jeg burde flotte mig / skrive den på ønskelisten til min fødselsdag i februar. Jeg glæder mig til at høre hvad du synes om den!!

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Jeg synes, den vil være en super dejlig gave at få. Har det i hvert fald selv sådan, at gaver gerne må være lidt mere ekstravagante, end det man normalt ville købe til sig selv. Det er sådan en god anledning til lidt forkælelse.

      Svar
  2. Lisa

    Nej, hvor er det skægt!
    Kan man mon komme om ved at købe den for hundens lommepenge? :D
    #nejminhundharikkesineegnelommepenge! #indtilnu

    Svar
  3. Marianne Thing

    Tusind tak for tippet! Har længe ønsket mig én og nu har jeg klikket pocket-udgaven hjem som en jeg-bliver-sygeplejerske-på-mandag-hvis-jeg-består-gave! Juhuu!!! Har lige sparet 221,- bobs! Glæder mig til at høre hvordan det går med din og hvad du synes om den!
    Mange glade torsdagshilsener fra Marianne

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Sådan en gave lyder det også som om, du har fortjent! Dejligt at du kunne bruge tippet og held og lykke med eksamen :)

      Svar
  4. et cetera

    Hvor er du go’, Ida – hvis der er noget jeg elsker (lidt) højere end lækre ting, så er det “a good bargain” – og det må da sige det her kvalificerer sig som! :-)

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Nej, det er en helt almindelig børste til mennesker, som mange åbenbart også har glæde af at bruge til deres hund.

      Svar
    1. Ida Forfatter

      Jamen Mette, den må du da straks give en grundig rengøring, så du selv kan få glæde af den!

      Svar
  5. Tine

    Jeg glæder mig virkelig meget til at høre din dom. Særligt også om den mon gør en forskel efter graviditet.

    Har kigget på den meget længe, men helt ærligt – SÅ mange penge for en hårbørste?! ;) Jeg er dog ikke stoppet med at sukke efter den, så glæder mig til en ærlig anmeldelse fra dig. Så kan jeg vurdere derfra… ;)

    Pøj pøj med den forestående fødsel, kære Ida.

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Mit første indtryk er absolut positivt, men skal nok komme med et fyldestgørende svar senere. Ja det er mange penge at lægge på en gang, men med tanke på de summer jeg over tid har lagt for mislykkede kamme, børster og produkter, kan den måske både tjene sig ind og forsvares.

      Svar
  6. Pingback: I denne uge… 12.01.14 | FashionistaSistas

  7. Maria Sørensen

    Bruger du din i vådt hår? Tak for tippet, jeg tror jeg bliver nødt til at klikke den hjem som en tillykke-du-blevet-mor gave :-)

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Der står vist, at den ikke bør bruges i vådt hår, men det gør jeg altså. Håndklædetørt. Og det går fint.

      Svar
  8. Liselotte

    Hej Ida :-) tak for et super godt tip! Der står der kun er gratis fragt med fragtmand, ved du om den så bare bliver afleveret på posthuset i fald man ikke er hjemme? jeg har nemlig skiftende vagter, så ved ikke om jeg er hjemme til at modtage den. Rigtig god weekend til dig og dine kære. Mvh. Liselotte

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Jeg er ret sikker på, at min bare blev afleveret af posten… Ellers må du skrive til dem og spørge.

      Svar
  9. Kamilla

    Hej Ida. Nu skal jeg bare være sikker; Det er PRÆCIS den samme børste som den man kan købe f.eks. hos Barnholdts, ikke? Og hvordan er dommen nu efter nogle måneder? :)
    Venligst Kamilla

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Præcis den samme.
      Jeg er rigtig glad for min. Jeg vasker hår hver 3. dag, og den er helt sikkert med til at håret fedter mindre, eller i hvert fald ser sådan ud. Derudover tror jeg, den er ret blid, for jeg fælder mindre, når jeg reder hår.

      Svar
      1. Kamilla

        Jeg har netop fået min med posten :D (YAY!) Jeg har aldrig haft en vildsvinehårsbørste i hånden før, så lige endnu et spørgsmål: Kan det passe af hårene nærmest minder om plastik?

        Svar
  10. Simone

    Hej Ida, jeg har længe gået og tænkt over om jeg skulle få mig én. Ved du hvorfor man også kan købe den hårbørste til hund og hvorfor den er billigere på hjemmesiden? Endnu kan jeg ikke se en første indtryk på din side?? Da oplægget er fra Januar 2014 og det nu er September; sidder alle børsterne så stadig på? Er lidt bange for, at svinebørsterne vil falde af med tiden.. Hvem kan du anbefale BN3/handy til? Og hvorfor valgte du lige præcis den størrelse? Er handy størrelsen den største der er lavet af Mason Pearson børsterne? :-)

    Svar
    1. Simone

      Hej Ida, jeg har fundet ud af, at handy størrelsen ikke er den største. Og da der er mange som skriver, at deres Mason Pearson hårbørste har holdt i op til 8-17 år, så vil jeg mene, at jeg har fået svar på om svinebørsterne falder af. Vil dog stadig RIGTIG gerne høre en første indtryk af børsten. Jeg står med et meget svære valg – hårbørste lavet i kirsebærtræ eller det andet. Er virkelig i tvivl, hvad vil du anbefale?? :-)

      Hilsen Simone

      Svar
      1. Ida Forfatter

        Jeg har heller ikke oplevet problemer med børsten, den er lige så fin som da jeg fik den. Og jeg er i øvrigt meget glad for den, især fordi jeg virkelig synes, den modvirker fedtet hovedbund, og det er en fordel, hvis man prøver at skåne håret mod for mange hårvaske.
        Hvis der er en merpris på udgaven i kirsebærtræ, ville jeg spare de penge. Håndtaget har jo kun kosmetisk betydning, og det her er pænt nok til mig ;)

        Svar

Skriv en kommentar