Flyttestilhed

foto-1Jeg er blevet opslugt af det store flyttemonster, med rungende stilhed til følge. Desværre ser det ikke ud til at slippe sit tag i mig lige med det samme, forude venter stadig bunker af flyttekasser, og samtidig er det en rigtig travl tid på arbejdet. Lejligheden tegner lovende, væggene er blevet kridende hvide, og jeg synes, det er nogle rigtig dejlige rum, som er dukket frem under lag af malertape og afdækningsplast. Nu er alt det hårde slid heldigvis snart ovre, så vi kan komme i gang med at indrette os og finde os til rette.
Jeg glæder mig til at vise billeder fra vores nye hjem, men indtil videre gør det sig bedst i detaljebilleder :)

8 tanker om "Flyttestilhed"

  1. Signe Rask Nielsen

    Åh det er en skøn tid, når man endelig kan begynde at indrette sit nye hjem! Held og lykke med det. Jeg glæder mig til at se masser af inspiration.
    Hvis du har lyst – og tid – er du velkommen til at kigge med på min nye blog bynuggo.blogspot.dk

    Svar
  2. anne

    Åhh hvor jeg kender det for godt lige nu. Sidder pt og er lidt bange for at kasserne vælter ned over mig!!
    Glæder mig til at se flere detaljer fra jeres nye hjem, er sikker på det bliver helt fantastisk og kunne godt bruge lidt inspiration :)

    Svar
  3. Mette

    Uh jeg glæder mig til flyttemonsteret har sluppet sit tag i dig Ida og vi får flere billeder at se. Indtil da: Pas godt på dig selv!

    Svar
  4. Michelle

    Uh, jeg elsker faktisk at flytte. At bo blandt papkasser og pizza take-away i nogle uger og at sove på en madras på gulvet – og så det at indrette. Håber det går godt med flytningen. Jeg håber vi må se jeres fine hjem, når I engang er kommet på plads.

    Svar

Skriv en kommentar