Spot favoritter

IMG_9410Jonas AlaskaIMG_9456Nelson Can

IMG_9513Eggs Laid By Tigers

Jeg havde den dejligste weekend til Spot festival i Århus. Vi var mest muligt udenfor i det skønne solskin, hørte masser af god musik, og fik masser af kilometer i benene af at trave byen tynd. Vi hørte en del gamle kendinge, men ovenstående er tre nye bekendtskaber, som tog mig med storm, og som helt klart er værd at købe billet til, hvis de spiller i nærheden af dig.
Jonas Alaska var min åbningskoncert og jeg var tryllebundet fra første færd, uanset om de spillede country inspireret americana sange eller stille, akustiske singer/songwriter ballader. Koncerten strøg direkte ind på min top 3 over koncertoplevelser.
Nelson Can hørte jeg faktisk to gange, fredag nat på Atlas og lørdag eftermiddag i den lille cafe Stardust. Sidstnævnte var helt klart den bedste oplevelse, det simple setup klædte dem og deres sange. Tre seje piger med sans for den gode melodi.
Faktisk var det lidt en tilfældighed, at vi endte til Eggs laid by tigers, men det endte som lørdagens højdepunkt. Jeg kan dårligt forklare deres lydunivers, men det er storladent og smukt tilsat rock elementer. De fik stående bifald af den fyldte lille sal, og det var fuldt ud fortjent.

2 tanker om "Spot favoritter"

    1. Ida Forfatter

      Du rammer fuldstændig plet :) De findes allerede i min lp samling og er et af de danske bands, jeg er rigtig glad for.

      Svar

Skriv en kommentar