Rabarbersmoothie // rhubarb smoothie

IMG_9681 IMG_9665 IMG_9674 IMG_9678Jeg har gang i en af den slags uger, hvor man muligvis har gabt over lidt mere end hvad godt er. Torsdag fylder jeg 29, og jeg har været letsindig nok til at invitere til to fødselsdagsfejringer, som jeg har travlt med at gøre klar til, samtidig med at arbejdet også er forrygende travlt lige nu. Alt i alt en meget træt fødselar. Jeg glæder mig til alle forberedelserne er ovre, og jeg kan sætte mig til bordet med mine gæster, så ved jeg, at jeg nok skal kvikke lidt op og nyde øjeblikket, som jeg har set frem til længe. Elsker at fejre fødselsdag, det tror jeg aldrig, jeg vokser fra :)

Syrlig rabarber er en af mine yndlings smage, og jeg fylder gerne fryseren op med rabarber, så jeg har forsyninger til vinterhalvåret også. Sommetider koger jeg rabarberne til en kompot sammen med lidt sukker, blender det og hælder det på isterningeposer, så jeg nemt kan tage små portioner op af gangen. Sådan et par isterninger er perfekt til at peppe en portion skyr op eller som i denne opskrift, som hovedingrediens i en lækker rabarber smoothie.

Til 1 glas
10 rabarberisterninger
lidt vanilje
1 1/2 dl. mælk
2 spsk skyr
20 mandler
1 tsk. hampefrøolie
lidt sødemiddel (jeg bruger agavesirup)

Som blendes indtil den er lind og glat. Smag til med sødemiddel, både rabarberne og skyr er ret syrlige.

12 tanker om "Rabarbersmoothie // rhubarb smoothie"

  1. Marian

    Hvor sjovt! Jeg har også lige lavet rabarbersmoothie i dag! Dog på en helt anden måde en dig… elsker også rabarber!

    Svar
  2. Louise

    Uhm, det lyder lækkert! Det må jeg forsøge en dag. Desværre ser det ikke for godt ud med rabarberne i vores have i år..
    Og stort (forsinket) tillykke med din fødselsdag, håber du blev fejret fint :)

    Svar
  3. Louise

    Ej den skal vi da ha efter aftensmaden i aften.. Har godt nok kun friske rabarber men det kan vel også bruges. Tænker dog om ikke man bør komme nonoxtal i? Det plejer man jo i rabarberretter..

    Svar

Skriv en kommentar