Frokost på Hotel Saxkjøbing

midtimellem-blog-livsstilsblog-modeblog-claus-meyer-saksbøbing-saxkjøbing-hotel-frokostHvis I følger med på instagram, ved I, at jeg igår var på Hotel Saxkjøbing for at spise frokost. Jeg postede flittigt billeder, for jeg var nemlig svært begejstret. Hotellet ejes bla. af Claus Meyer, hvis tilgang til mad og kompromisløshed, jeg er stor beundrer af. Hotellet serverer traditionel dansk mad lavet af overvejende lokale råvarer, og der var nok af spændende sager at vælge imellem på menukortet. Jeg fik rugmelspanerede, smørstegte fiskefilleter, serveret på tykt, hjemmebagt rugbrød, og de smagte fantastisk godt! Helt sikkert en ret, jeg vil prøve at genskabe hjemme. Til dessert delte vi et stykke af dagens kage, en brownie bagt med Valhrona chokolade, og også den strøg lige ind på min personlige hitliste. Restauranten er indrettet i en fin kombination mellem de gamle, originale detaljer og moderne, stramme islæt. Meget indbydende og med det fineste, kølige lys, som taget ud af et Hammershøi maleri. For en hundredelas kan man få et godt måltid mad, så det er også blidt ved pengepungen.

8 tanker om "Frokost på Hotel Saxkjøbing"

  1. Marie

    Hej Ida, jeg har fulgt din blog rigtig længe, men glemmer altid at lægge en kommentar, selvom jeg læser alle dine indlæg og nyder den alsidighed din blog indeholder. Dine billeder er altid fantastiske, virkelig æstetiske og flotte. Din tekst er altid tilpas beskrivende og indholdet falder altid LIGE i min smag! TAK! Mange hilsner fra en flittig læser, Marie.

    Svar
    1. Ida Forfatter

      Sikke en dejlig besked, den varmer om hjertet! Tak, tak, tak, det er skønt at høre, at mit lille hjørne af nettet bliver værdsat. Ha’ en dejlig påske!

      Svar
  2. Mette

    FINE billeder, får helt lyst til at tage derned og spise – for jeg kommer af og til på de kanter, da min søster bor i Maribo ;-) Så mange tak for tippet!!

    Svar

Skriv en kommentar