For et par uger siden blev jeg spurgt, om jeg ville teste Bilkas nye serie af shapewear. Det ville jeg rigtig gerne, for shapewear er ikke fremmed for mig, selvom det ikke normalt er noget, jeg ville skilte med at bruge. Ikke desto mindre har især modellen med lange ben været min redning på mange varme sommerdage, hvor jeg ellers altid får de ondeste skavemærker og rød, irriteret hud på inderlårene, når jeg har kjoler på. Og selvom det kan være træls med et ekstra lag beklædning på en varm dag, var det bla. det som holdt mig kørende forrige sommer i New Yorks gader, og helt sikkert skal med mig igen i år. Hvis I andre har gode forslag til at undgå irriterede lårbasser, vil jeg meget gerne høre dem?
Med i pakken fra Bilka var bla. også en undertrøje, som jeg er glad for at bruge under min Ganni kjole. Jeg synes, undertrøjen er med til at glatte lidt ud under den tætsiddende kjole, og derudover medvirker den stramme top, at jeg ranker ryggen lidt. Kjolen var min julegave fra Mads, og den er et sikkert kort at hive ud af skabet, når jeg skal dresse lidt op her i vinterhalvåret.



Åhr den er lækker den kjole!! Sikke en god julegave :)
Du ser skøn ud!
Ja svedige inderlår kender jeg også alt til, husker sågar fra min barndom at mn mor dryssede talkum på mine inderlår hvis det var varmt og jeg rendte rundt og legede i badedragt *ha ha* ja tænk sig, det var dengang man brugte det til babynumser(!)
Jeg bruger også shape-wear når jeg sådan rigtig skal langs, det er behageligt og ja giver lige det sidste.
kh Libbie
Du ser knaldhamrende godt ud! Jeg har også altid strømpebukser eller shorts på under mine kjoler, hader fornemmelsen af klistrede lår mod hinanden. Talkumtricket virker også på voksne ;) -Så skal man bare drysse nyt på et par gange i løbet af en dag, pg det kan godt blive noget gris…Om sommeren klipper jeg gerne tynde hudfarvede nylonstrømper til shorts (efter de alligevel er løbet i en maske eller fem), for de er lidt mere diskrete end gennemfarvede små shorts.
Du ser rigtig flot ud :)
Iiiiih, hvor er du fin! Fortryder lidt Ganni-kjolen aldrig kom hjem til mig at bo. Vil du fortælle, hvor øreringene er fra? Og kan du måske se, om det er muligt at skifte låsen ud med en clips? Jeg har nemlig ikke huller i ørene, så jeg skal altid skifte låsen ud med clips, og de øreringe er noget nær perfekte.
Og godt tip til svedige lårbasser – har kun prøvet det engange eller to, men det kan jo være decideret smertefuldt!
Hej Ida
Jeg har af og til været her inde omkring og læse lidt!
Vil bare sige at jeg synes du er modig at vise dine outfits ofte…. I sær når man nu ikke er model størrelse…. Jeg kunne personligt ikke gøre det!
Det med svedige sammenklaskende lårbasser kender jeg kun alt for godt, og også én af grundene, en meget vægtig én, at keg sjældent går i nederdel og kjole om sommeren, hvilket jeg ellers gerne vil! Har ingen gode råd, da jeg selv søger en løsning!
Dit nye pandehår klæ’r dog vildt godt, synes jeg.
Kh. Camilla
Så fin den er den kjole…min datter har også en Ganni i det samme stof, men en anden model … som jeg – også – er misundelig på!
Nu må det snart være min tur til at finde en god kjole! Mon jeg kan finde noget stof a la det der og sy selv… hmmm!
Jeg er inspireret! : )
Den kjole har jeg ledt længe efter! Kan man stadig få den? Jeg går sjældent i kjole pga de lår der, men jeg vil da overveje et par shapeware under kjole til sommer, to fluer med et smæk!
Du er simpelthen for hot Ida!!! Den klær dig bare rigtig godt den kjole, han må være godt tilfreds ham Mads:-)
Jeg bruger nogle shapewear shorts fra Wolford som der redder mig hver eneste sommer;-)
WOW Ida, du ser virkelig godt ud i den kjole! Det feminine snit er virkelig lækkert til dig :)
Du ser helt fantastisk ud i den kjole Ida, shapewear eller ej!
Hvor ser du bare hammer skøn ud i den kjole og med strømperbukser :o) og fletningen til er super…
Hvor er den smuk og yndig kjole.
Et godt råd mod varme røde lår, det har virket for mig, er en spraydeo, f.eks en Rexona og måske også sanex. Spray på inderlårene om morgenen og lad det tørre godt ind i et par min og så evt frisk op en enkelt gang i løbet af dagen.
Jeg har været i Bilka og købe Shapewear i dag – har bare ikke lige prøvet det endnu! Håber det passer…og virker!
Jeg har også fundet et kjolemønster som ser godt ud, håber nu at finde perfekt stof!
: )
Hvor ser du fin ud. Et rigtig flot outfit!
Hvor har du de der üpper flotte sko fra???
Rigtig god weekend
Lousie
Flot kjole. Jeg bruger bomuldsshorts/marmalukker fra Sloggi. Køber dem i den lokale undertøjsforretning :-)