Shellac

Jeg har helt glemt at vise jer resultatet af min aller første shellac, som jeg fik lavet i midten af december. Jeg har længe haft lyst til at prøve det, men været bange for at skade neglene, som i forvejen er rimelig skøre og skrøbelige. Fristelsen til at have pæne negle hele vejen igennem jul og nytår blev dog for stor, og det har jeg bestemt ikke fortrudt (men jeg har jo heller ikke prøvet at tage det af endnu). Udover en mini manicure fik jeg lagt to lag guldglimmer, som er en sikker vinder hos mig. På trods af den rå mængde glimmer er neglene helt glatte og lækre, til forskel fra når jeg fx. bruger mine OPI glimmerlakker. Billederne er taget i det fine sollys idag, men det skarpe lys får farven til at se lidt lysere ud end i virkeligheden. Jeg har virkelig nydt ikke at skulle bekymre mig om neglelak, hver gang jeg har været på vej ud af døren til et arrangement, så shellac kunne helt sikkert godt blive en vane for mig. Måske ikke til hverdag, mest af alt af økonomiske hensyn, men i hvert fald op til en ferie eller næste år til jul.

15 tanker om "Shellac"

  1. Christina

    Det ser rigtig fint ud. Jeg fik dem også lavet i starten af december. Desværre gik der kun halvanden uge før den første negl faldt af i en stor flage!! og et par dage efter faldt der yderligere et par stykker. Rigtig ærgeligt! Men dejligt at høre at andre har gode erfaringer – så skal det måske prøves igen

    Svar
    1. Ida

      Ej hvor surt! Virkede hun ellers dygtig nok, hende der lavede det?
      Mit har vel været på ca. 1 1/2 uge nu, og indtil videre holder det fint. Er mere nervøs for at få det af igen.

      Svar
    2. Christina

      ja hun gjorde – kosmetolog. Jeg ringede og indtalte en besked på hendes tlf-svarer, og hun indtalte efterfølgende en på min, som jeg faktisk ikke har aflyttet, for jeg havde hverken tid til at lytte eller tage ind og få det lavet om.. Men måske har hun en god forklaring deri:)

      Svar
  2. Tina - etdelerum

    Smukke negle – guldglimmeret er lige i øjet i jule/nytårstiden :-) Hvor længe holder det sig pænt og hvad koster det ca? …jeg har også vildt tynde og skrøbelige negle, så vil du måske melde tilbage hvordan det er at få af igen…?

    Svar
    1. Ida

      Jeg benyttede mig af et tilbud fra Downtown, så fik det til halv pris; 100 kr. Her efter 1 1/2 uger er det stadig pænt, men man begynder at kunne se, hvor meget neglen er vokset. Satser dog på at klemme mindst en uge mere ud af det.
      Skal nok lige give dig en opdatering, når jeg har taget det af.

      Svar
  3. Pernille

    Jeg er også faldet. Efter altid at have kæmper med skøre negle, der enten vokser mærkeligt, eller knækker, prøvede jeg. Det er slet ikke dumt, og da jeg fik muligheden for at købe et sæt til hjemmebrug til en latterlig lille pris, sprang jeg til, og fikser dem nu selv.
    Jeg tror aldrig jeg holder op igen :)

    Svar
  4. Tanja Agesen

    Fine negle Ida. Jeg fik sidst lavet min negle d. 10. december, det er min plan, at de skal holde nytårsaften med og så skal jeg i gang med at fjerne det igen.
    Fjernelse af shellac kræver tid og tålmodighed, men det giver ellers ikke de store problemer. Jeg gør sådan:
    1. Pensler et godt lag plejende mandelolie på neglebåndene.
    2. Klipper vatrondeller til, så de passer i mine negle størrelse.
    3. Fugter vatrondellerne med acetone, pakker vat omkring hver enkelt negl og slutter af med et lag tætsluttende staniol. Det er smart at tage en hånd af gangen.
    4. Venter i 10 minutter.
    5. Fjerner det hele igen og skubber FORSIGTIGT shellacen af med en rosenpind i træ.
    6. Plejer mine negle med mandelolie.

    Jeg havde aldrig troet, at jeg skulle blive afhængig af shellac, men hold da fast, hvor er det smart og fint. Jeg får mine lavet hos Son på Boulevarden i Aalborg, hun er virkelig dygtig. Jeg kan slet ikke lave det selv med samme flotte resultat, jeg ryster alt for meget på mine hænder.

    Tanja

    Svar
    1. Ida

      Tak for at tage dig tid til at dele dine tips til at få det af :) Det er mest den del med at skubbe shellacen af, der gør mig nervøs, men den er jo heldigvis blødgjort inden da.
      Jeg hører efterhånden meget ros om hende Son, jeg er snart nødt til selv at prøve det :)

      Svar

Skriv en kommentar