Hvid nutella

Lillejuleaften. Det er bestemt et af de ord som klinger sødest i mine ører. Her i Aalborg har der raset den vildeste snestorm, så det meste af dagen er tilbragt indenfor, med krydsede fingre i håb om, at sneen vil blive liggende til imorgen aften. Aftenen er sat af til tosomhed, virkelig rart midt i disse dage fyldt med familiesammenkomster. Vi trodsede vejrguderne og hentede thai mad inde i byen, og det var ret magisk at gå rundt i den øde, snedækkede by, hvor de julehandelende ilede rundt for ikke ret længe siden. Nu har vi forskanset os på sofaen og skal se The nightmare before christmas, som på trods af at være lidt af en juleklassiker, er et nyt bekendtskab for os begge. Slet ikke en dårlig måde at tilbringe lillejuleaften.
Jeg vender tilbage imorgen formiddag med vinderen af Oak Men bakken og måske endda lidt juleoutfit.  Skal også en tur rundt i blogland, synes det er så hyggeligt med alle de glade indlæg og julehilsner.

Opskriften her har ikke en snus med jul at gøre, men den er vanvittig lækker, og en god måde at forsøde de stille julemorgener, med god tid til at hænge ved morgenbordet. Opskriften blev bragt i sidste uges Alt for damerne, men jeg har ændret lidt i forholdet mellem ingredienserne og droppet honningen for at gøre den mere pco venlig.

Hvid nutella (der bliver et stort syltetøjsglas ud af denne portion)
150 g. mandler
100 g. hvid chokolade (sukkerfri)
2 dl. fløde
20 g. smør

Tænd ovnen på 180 grader og rist mandlerne i 8 min. Lad dem køle helt af, inden de blender dem til fint mandelmel. Hvis du vil have en helt hvid nutella, kan du smutte dem, men jeg bruger dem bare med skal.
Smelt chokoladen over vandbad, tilsæt fløden og lad den varme op. Hæld den op i blenderen til mandelmelet, tilsæt smørret, og kør indtil massen er ensartet. Hæld den på et rent glas og stil den på køl. Det bliver til den lækreste, cremede, smørbare choko/nøddecreme.

11 tanker om "Hvid nutella"

  1. Marina

    Å ja det er lækket. Jeg har ikke fået det længe men nu hvor jeg ser dit indlæg får jeg vildt lyst til en lækker mad.

    Rigtig glædelig jul til jer deroppe i Ålborg. Her i Hostebro har vi også haft snestorm hele dagen, men jeg tror nu ikke vi får lov til at beholde sneen til i morgen for nu regner det. ØV.

    Svar
    1. Ida

      Det er så lækkert! Jeg har lavet denne portion som en ekstra forkælelse i juledagene.
      Min svigerinde er kørt til Holstebro idag, det var vist også en lang, sej tur.

      Svar
  2. Annemette

    Mmmm, det ser laekkert ud, det skal vist afpröves! ;-)

    Her i Blokhus er vi naesten sneet inde og det vaelter stadig ned udenfor, häber virkelig vi fär lov at beholde alt det hvide i morgen :-)

    Glaedelig jul :-)

    Svar
  3. Michelle

    Rigtig god jul til dig, Ida :) A nightmare before Christmas er så hyggelig, synes jeg. Jeg tror min kæreste og jeg skal se den mellem jul og nytår, hvor vi skal være sammen.

    Svar
    1. Ida

      Jeg synes, den var ok, men heller ikke meget mere. Vi har til gengæld en god filmatisering af A christmas carrol tilgode, den skal vi hygge os med i juledagene.

      Svar
    1. sannepkunst

      Tak for opskriften, skal helt sikkert afprøves. Er stor fan af hvid chokolade herhjemme og så lakridspulver, synes de to ting klæder hinanden rigtig godt.
      Rigtig god jul til dig og dine(0:

      Svar

Skriv en kommentar