Dagens: Dip dye

Dagens fra idag, hvor jeg var i Nykøbing Falster at løbe forskellige ærinder, bla. lidt udsalgskigning. Vi er nemlig taget til Falster, hvor vi slapper af og holder juleferie i sommerhuset, og sørger for at bruge så meget tid som muligt sammen med min lille mormor. Virkelig dejligt og helt, helt nede i gear. Havde ellers taget en ordentlig bunke bøger med, men har ikke fået læst i andet end et par magasiner. Og spillet masser af quiz battle! Tøjet er en masse gamle kendinge, bortset fra trøjen som er fra Cos, og faktisk netop kommet på udsalg. Jeg elsker de graduerede farver, men er ikke ret vild med pasformen omkring skuldrene og udskæringen. Oh well, man kan ikke få det hele, men jeg tror, det vil pynte med et tørklæde.
Aftenen skal bruges på at tjekke udsalg på diverse webshops. Jeg ved, at mit klædeskab mangler strik i god kvalitet, nederdele, ankelstøvler og mønstrede tørklæder i uld eller cashmere, men jeg er også åben for mere impulsprægede køb. Hvad kigger I efter på udsalget?

20 tanker om "Dagens: Dip dye"

    1. Ida

      Æv, det er nogle kedelige ting at bruge penge på! Men ja, MB tørklæder er absolut inde i mine overvejelser. Men kigger nu også hos Lala Berlin som kører med 50%…

      Svar
  1. Ida / Fashionlab

    Du ser simpelthen altid SÅ godt ud! :)
    Og hvor lyder det dejligt med en tur i sommerhus – Vi har heldigvis også lige fået et sommerhus i familien, desværre er der problemer med varmen deroppe, men så snart det er fikset glæder jeg mig til at kunne bruge det :)
    Jeg har simpelthen haft så travlt med eksamenslæsning, så jeg har slet ikke shoppet, men det er nok også udemærket, for så har jeg da sparet de penge :) Jeg regner dog med at kigge rundt i morgen, og det er i hvert fald mit mål at komme hjem med et par nye løbesko!

    Svar
  2. Kreativista i Boligrum

    Jeg er på udkig efter nye fund til min forhåbentlig nye krop. Jeg er på udkig efter et par Tiger of Sweden jeans (det er hamrende svær selv om Company har rigtig mange fede udsalgsfund, men str. på min nye krop er jo stadig uvist). Kunne godt tænke mig en kort læderjakke, måske du kender til en lækker sag på udsalg? Mine Billi Bi støvler er jeg virkelig glade for, måske du skulle se om du kunne finde dem på bud?

    Svar
    1. Ida

      Av ja, det må være mega svært! Jeg er ikke lige på udkig efter læderjakker, så kan ikke komme i tanke om nogle på stående fod… Men Billi Bi støvler er netop noget af det, jeg håber at finde!

      Svar
    2. Ida

      Jeg har været omkring både Cos og Zara men uden at blive fristet over evne ;) Vil da helt sikkert kigge hos boozt, tak for tippet!

      Svar
  3. Snullemor

    Næææ, Nykøbing Falster, der kommer jeg fra ; ) Var der lige i går til julefrokost!
    Udsalg…tjah, det må blive ren impuls! Har ikke noget bestemt jeg står og mangler… i virkeligheden er jeg nok meget en impulskøber og har derfor rigtig mange bluser/cardigans/trøjer og næsten ingen bukser, for de er ikke så sjove at få til at passe. En overdel går altid ; )

    Svar
    1. Ida

      Falster er mit andet hjem, er kommet her hele mit liv :)
      jeg øver mig i at købe fornuftigt, og fx. gå efter dyrere ting i god kvalitet, ikke mindst når der er penge at spare på udsalg.

      Svar
  4. ohhhappy

    Hvor er du fin! Elsker kombien af kort nederdel og new balance sneakers…
    Jeg kigger også efter kvalitets-strik. Og ellers sneakers, jeans og basic t-shirts. Men det bliver nok ikke til det vilde shopping, har lige købt en opvasker (men det er nu også ganske rart ;)…)

    Svar
    1. Ida

      Uha ja, det er en dejlig hjælp i hverdagen!
      Jeg er også vild med at sætte sneakers til nederdele, og så er det jo endda behageligt :)

      Svar

Skriv en kommentar