Dagens: Comfy in Berlin

Det har stået sløjt til med at få passet bloggen siden jeg kom hjem fra Berlin, men jeg fik desværre reddet mig en træls forkølelse på halsen, som jeg stadig kæmper med. Vi havde ellers en dejlig tur, og jeg har en masse billeder at dele med jer, men indtil videre lægger vi ud med ovenstående, en slags Berlin blogging light.
Min nye strik viste sig i den grad at være et godt køb, og jeg endte med at bruge den som overtøj alle dagene i det milde efterårsvejr. Den passer sammen med alt, og jeg er vild med dens pasform. Ellers bærer tøjet mest præg af at være lidt i den praktiske ende af skalaen, som en aktiv storbyferie kræver, for vi har gået og gået og gået. Thank God for New Balance sko!
Billederne er taget i tusmørket udenfor vores hotel, IMA loft appartments. Lejlighederne er inspireret af et klassisk New York loft, og de er indrettet i et gammelt fabrikskompleks, bibeholdt i den gamle, rå stil med industrielevator, kæmpe vinduer osv. tilsat neon lysstofrør her og der. Vores lille lejlighed var helt perfekt til vores behov; bad, tekøkken, skab og opholdsafdeling, med seng på en hems oppe under loftet med udsigt til områdets baggårde og fjernsynstårnet i det fjerne. IMA ligger i det livlige Kreuzberg, lige bag hovedpulsåren Oranienburgerstrasse, så man kunne spadsere hjem efter at have været ude om aftenen. Virkelig et fedt sted, og helt klart en anbefaling værdig.

10 tanker om "Dagens: Comfy in Berlin"

  1. Guapizimo

    Lækkert med sådan en tur til Berlin og jeg ser frem til de mange andre billeder. Din strik er jeg helt vild med og er blevet ret fristet til selv at skulle eje den!

    Svar
    1. Ida

      Jeg er SÅ glad for den. Det var et halv dyrt køb for mig, men har virkelig ikke fortrudt.
      Vil også mægtig gerne vise Berlin billeder, skal bare lige finde ud af at strukturere dem.

      Svar
  2. Natasja

    HVOR er den taske fra?! Den er såååå fed! Og rigtig gode berlintips, smutter derned til juli med kæresten, og glææææder mig!

    Svar

Skriv en kommentar