Æblesalat x 2

Man kan aldrig få for mange opskrifter på gode, fyldige salater, og disse to er mine favoritter lige for tiden, hvor de danske æbler endelig er spisemodne. Jeg kan ikke tage æren for nogle af disse opskrifter, for de stammer begge to fra nogle af de andre piger i madklubben, men jeg er sikker på, at jeg gerne må videreformidle dem til jer.

Æble/avocado salat
1 æble
1 avocado
1 fed hvidløg
1-2 spsk creme fraiche
citronsaft af 1/4 citron
salt og peber

Æblet og avocadoen skæres i chunky bidder og blandes med det finthakkede hvidløg. Dryppes med citronsaft, inden creme fraichen vendes i, og salaten smages til med salt og peber.

Æble/kål/selleri/timian salat
1/2 spidskål
2 stængler bladselleri
1 stort æble eller to små
citronsaft af 1/2 citron
Frisk timian efter smag og behag

Hak spidskål og bladselleri fint. Skær æblet i små tern. Vend det hele sammen. Dryp med citronsaft og drys rigeligt med timian udover salaten.

19 tanker om "Æblesalat x 2"

  1. Nadia WH

    Det lyder lækkert :-)
    Jeg er så heldig, at have en sending æbler på vej, fra familie der har masser af æbletræer.
    Så dine opskrifter kommer som kaldet ;-)

    Svar
  2. Michelle

    Hej Ida,

    Jeg har lige et spørgsmål om noget helt, helt andet: Jeg ved, at du har et maleri af en Aalborg-baseret kunster ved navn Mette Eriksen (en lille pige, der blæser sæbebobler i en birkeskov). På trods af mine normalt hardcore google skills, har jeg ikke kunne finde frem til hende. Kender du en forhandler eller ved du hvor man kan købe hendes malerier? Jeg er nemlig ret lun på dit maleri, så tænker at Mette Eriksen må lave malerier lige efter mit hovede.

    Svar
    1. Ida

      Hun har ikke en hjemmeside eller galleri. Jeg skrev hendes kontaktoplysninger i det originale indlæg fra sep sidste år, søg evt på hendes navn her på bloggen, så kan du kontakte hende.
      Held og lykke med at finde det helt rette maleri :)

      Svar

Skriv en kommentar