Dagens: Ferieuniform

Omtrent sådan her så min ferieuniform ud om aftenerne, når det blev for køligt til bikinier og bare ben. Afslappet og uden dikkedarer, perfekt til at blive hængende ved middagsbordet og isspisning ved havnen. Eller som her, gåtur på Falster i byen som har dannet kulisse for samtlige sommerferier i mit 28 årige liv.
Tasken er ny og fra Yvonne Koné, en kollektionsprøve købt på trendsales, og den opfylder perfekt mit behov for en enkel clutch, gerne med lidt rå detaljer. Skoene er også nye, købt af Ninna, og er en lækker tilføjelse til samlingen af trainers med deres afdæmpede farver og kombination af skind og ruskind. Et sikkert hit at trave Hamborg tynd i.
Tak for jeres tips og links i forrige indlæg, de viser stor omtanke, nu har jeg lidt at gå efter, når Hamborg skal udforskes. Sparepengene er vekslet til euro, og jeg glæder mig især til at kaste mig over butikkerne!

9 tanker om "Dagens: Ferieuniform"

  1. Vibstjert

    Du ser skøn ud! Det ser ud til via instagram, at turen til Hamborg er som en god ferie skal være? Falster?Så har I jo været tæt på os i ferien. Fortsat god ferie:)

    Svar

Skriv en kommentar