Rhubarb cheesecake

Endnu en engelsk overskrift – Undskyld! Egentlig er jeg stærk fortaler for at bruge det danske sprog mest muligt med alle dets facetter, men sometider sker der altså en mindre kortslutning, fx. når det handler om amerikanske desserter. Så derfor skulle denne kage altså hedder rhubarb (det er altså også et lidt lækkert ord) og ikke det mere jævne rabarber cheesecake.
Jeg knuselsker rabarber for deres syrlighed, uomtvistelige skønhed og nøjsomhed (som passer godt til en doven haveejer som mig). Derfor er jeg også altid på udkig efter nye måder at bruge rabarber på, og dem som ikke bliver anvendt med det samme, ryger i fryseren i små stykker eller som færdigkogt kompot.
Efter min vellykkede citron cheesecake slog det mig, at rabarber også kunne være lækkert sammen med det syrlige ostefyld, og det kom der denne fine kage ud af. Grundopskriften er egentlig den samme som sidst, men jeg har fået en større springform, og derfor skal der mere dej til bunden, for at den ikke bliver sprød og tør.

Bund: (Springform dia. 28 cm)
225 g. hvedemel
3/4 tsk. bagepulver
75 g. sukker
75 g. smør
2 æggeblommer
Opvarm ovnen til 150 grader.
Rør mel, bagepulver, sukker og smør sammen indtil det har en sandet konsistens. Tilsæt æggeblommerne og rør indtil den er optaget. Det vil stadg være sandet, men lidt mere fugtigt.
Smør siderne af en springform med smør og beklæd bunden med bagepapir. Tryk og pres dejen ned i formen, indtil den er en tæt bund. Bag den i 20 minutter og lad den afkøle.


Fyld:
600 g. flødeost (jeg brugte Philidelphia original)
165 g. sukker
1/2 tsk. vaniljeekstrakt (eller et drys vaniljepulver fra Urtekram)
3 æg

5 spsk. rabarberkompot


Pisk flødeost, sukker og vanilje ved lav hastighed indtil det har en tyk og jævn konsistens. Tilsæt et æg af gangen lad det blive helt optaget, inden du tilsætter det næste. Til sidst kan der skrues lidt op for tempoet for at gøre cremen luftig. Blandingen skal være jævn og cremet, og når den er det, skal du stoppe med at piske. Køres massen for længe, kan osten finde på at skílle.
Hæld 1/3 af blandingen over den kolde bund, så den dækker bunden. Hæld derefter resten af osten over og sæt de 5 spsk. rabarber rundt omkring på kagen. Tag en kniv eller ske og træk rundt i fyldet, gerne i 8-taller, så rabarberen blander sig med fyldet i et flot mønster. Pas på ikke at trække helt til bunds, men kun i de øverste 2/3 dele.

Sæt springformen indeni et ildfast fad. Dette fad sættes i en bradepande som er fyldt op med vand, så det når 2/3 op af fadets sider. Altså: kagen ned i et fad som sættes ned i en bradepande med vand. Bag kagen 30-40 minutter, indtil den har fået lidt gylden kulør og den vil have sat sig langs kanten, men må stadig gerne skælve i midten, for den stivner, når den køler af.

10 tanker om "Rhubarb cheesecake"

  1. linda;

    sikke nogle mundvandsløbende billeder – så flotte og skønne! jeg må huske denne opskrift til en særlig midsommeraften. for den lyder helt fantastisk. haps!

    Svar
  2. spoonyacedia

    Uhmmm cheesecake – har so far kun bagt en plain en af slagsen, så måske denne variant bliver mit næste forsøg – har dog aldrig håndteret rabarber før.

    Svar
  3. Trine F

    Har aldrig kastet mig ud i cheesecakes, måske det skulle prøves, du forstår jo at sælge det ;-)
    Og ja ordet Rhubarb er et fantastisk ord at sige ;-)

    Svar
  4. Tine

    Øijj hvor lækkert! Her må det blive til et stykke vandbakkelse kagemand fra Thomas’ fødselsdag til aftenskaffen (jeg har cirka næsten spist den hele i løbet af dagen;))

    Svar

Skriv en kommentar