Dagens: Glasses

Sweatshirt Moss Cph, sko Versilia ballerina, strømper H&M, taske Liebeskind, briller Cheap Monday

Sådan så jeg ud igår, som var en helt igennem dejlig dag. Jeg tilbragte dagen hos Ninna, og da jeg kom hjem var Mads endelig ved at slippe af med tømmermændene, så vi kunne rekonvalisere med pizza og frisk luft sammen med fæhunden.

Jeg fik indviet en af mine fødselsdagsgaver, et par lækre ballerinaer, efter tip fra Mette. Jeg har længe ledt efter det perfekte par sorte ballerinaer, og disse er et rigtig godt bud. Kvaliteten virker rigtig fornuftig, og jeg kan godt lide detaljerne med det prægede skind og den lille sløjfe. Sat sammen med pudderfarvede strømper bliver det ekstra yndigt.
Brillerne er også nye, de har kun lige tittet frem på instagram (idaemiliepetersen). Selvom jeg er glad for deres retrostil, kræver det stadig lige lidt tilvænning at have dem på, ligesom jeg mander mig lidt op, inden jeg har dem på i offentlighed. Fjollet, I know, men det er altså en stor forandring, når man i 28 år har klaret sig uden.

11 tanker om "Dagens: Glasses"

  1. Mette

    De er altså rigtig fine, de briller. Og fint look i det hele taget. Vi har vist samme smag, med både samme taske, ballerinaer og øreringe ;)

    Svar
    1. Ida

      Jeg synes også, brillerne er fine. Men jeg skal altså lige vænne mig til, at det er mig, de skal sidde på ;o)

      Svar
  2. Klassisia

    Wauw…du er altså en kvinde med mod…synes det har været helt vildt at lægge kædebillederne af mig selv på…men måske man bare skulle tage at springe ud i det og få taget nogle top til tå :)

    Svar
  3. Katrine

    Så fine nogle ballerinaer! Kan du ikke tippe mig om hvor de er købt? Jeg kan ikke få linket til Mettes tip til at virke :-(

    Fine billeder!

    Svar
    1. Ida

      Det kan du tro! Jeg laver et link oppe i teksten. Det er i øvrigt en webshop som hører under Bisgaard i Århus.

      Svar
  4. Anne

    De er så flotte dine briller! Og er det ikke rart lige pludselig at kunne se verden? Jeg kan stadig ikke lade være med nogle gange at være overrasket over, hvor detaljeret verden egentlig er, når man har briller på:) Briller er en ret god ting;)

    Svar
  5. Karen Marie

    Ja de ballerinaer er super fine og pudsigt nok vandrer de sammen også rundt på mine fødder – helt enig super fin detalje på et par enkle sorte, købte desværre mine i Hellerup og lige lidt dyrere end dit link, så tak for det – der vil jeg da klart handle næste gang ;0) De grå er jo også meeeget pæne :0)

    KH Karen Marie

    Ps. Der er i øvrigt intet nyt på bolig fronten :0(

    Svar

Skriv en kommentar