Hverdagslykke

Lidt umage billeder fra en lørdag i april, hvor der sådan set er nok at være glad for. Dagen har budt på loppemarked med fantastiske fund og gode priser, en tur ud i det blå, med ham jeg har kær, til muslingebyen, som ikke kunne servere muslinger, og en dejlig gåtur i skoven i det fineste, bløde lys. Jeg har genfundet min favorit halvsunde snack i den altid dejlige butik 1 og 1/1 del, og så har jeg spist lækre, usunde hjemmelavede fritter og rettet lidt op på balancen med en fyldig spiresalat.
Søndag har noget at leve op til.

12 tanker om "Hverdagslykke"

  1. Vibstjert

    Ejj, hvor lyder det dejligt og sikke en stemning:) Hvor er din bluse lækker, er det den fra cos? Hvad er sticks’ene for nogle, de lyder søde, men ligner grissinier, og er de med eller uden sukker?

    Svar
    1. Ida

      Ja, blusen er fra Cos.
      Jeg har valgt den sødeste af sticksne, men de fås i en masse forskellige udgaver. Jeg kan bedst beskrive dem som en blanding mellem grissini og knækbrød. De er sødet med honning og vaniljesukker, kan jeg læse mig frem til.

      Svar
    1. Ida

      Det udtales en og en hel del – jeg måtte også spørge for at finde ud af, præcis hvad butikken hed! Den ligger i Randers og er en blanding af kaffe/delikatesse/interiør butik med rigtig god stemning og liflig duft af kaffebønner.

      Svar
  2. Klassisia

    Håber i dag bliver lige så dejlig som i går…og er virkelig misundelig på dit pommesfritesjern, sådan et måtte godt bo herhjemme i vores skab.

    Svar
    1. Ida

      Det har kostet mig en 5’er på et loppemarked, og jeg støder tit på dem, så det burde være til at finde for dig. Det er ret nemt at bruge og lidt lækkert at alle pommes’erne får samme størrelse.

      Svar
    2. Klassisia

      Så må jeg vist hellere komme forbi et loppemarked…har kun sjældent været afsted, men kan jo se alle de skønne sager mange finder der.

      Svar

Skriv en kommentar