Chokolade slaraffenland

Torsdag aften stod i chokoladens tegn i Aalborg Chokoladens lille fabrik, hvor ejeren John Aslak Jensen holdt kursus. Vi lærte at temperere chokolade, så den beholder sin glans og knæk, og vi fik lov at boltre os med at overtrække og dekorere ni stykker dessertchokolade, fem marcipanbrød, et hjerte og et påskeæg. Det er ikke nemt at gøre de professionelle kunsten efter, og kanten på mit påskeæg er langt fra nysseligt, men hører vist mere til kategorien avantgarde. Til gengæld fik vi lært en masse forskellige måder at dekorere, og kunne give den gas med krymmel, nougat og overvældende mængder flydende, lækker chokolade. Og smagsprøver, masser af smagsprøver, ikke at forglemme! Det var et par snydestolte kursister som kunne vende snuden hjemad med nogle flotte resultater på vores anstrengelser, og jeg glæder mig helt vildt til chokolade og marcipan overload, når jeg kommer hjem fra Berlin.

13 tanker om "Chokolade slaraffenland"

Skriv en kommentar