In my purse

Det er de mest utrolige ting, der kan være plads til i sådan en lille dametaske (indrømmet, den skal pakkes yderst omhyggeligt!), og sørme så om ikke det endda viste sig at være ret farvekoordineret efter noget mint-gammelrosa tema, selvfølgelig tilsat den obligatoriske sorte. Tasken er købt for et par uger siden i Monki til et urimeligt lavt beløb, og er allerede godt på vej mod at blive en af forårets helt store favoritter med sin fine mintgrønne farve.

Håndcremen (gave) er fra Urtekrams nye serie Nordisk birk, og den er strøget direkte ind som nr. 1 på min hitliste. For mig skal en håndcreme gerne være fed og plejende, så jeg får valuta for pengene til mine runkne hænder, og det er denne. Heldigvis trænger den også rimelig let ind, så jeg hurtigt kan bruge hænderne igen. Ligesom stort set alt min hudpleje skal min håndcreme selvfølgelig også være grøn og øko korrekt, ikke mindst fordi det er et af de produkter, jeg bruger allermest. Med denne får jeg endda en lækker, frisk duft som bonus, og det takker jeg ikke nej til.

Ringen er plastik-fantastik og del af et sæt fra H&M, og er en sjov tilføjelse til de guldsmykker, jeg har på hver dag. Eos læbepomaden er en gammel kending, og blokken til indkøbssedler er fra SisterBrandt. Pennen findes i de skønneste, blide farver til kun 1 euro stykket hos American Apparel, og jeg skal helt sikkert have tanket op af dem i Berlin.
De næste par dage bliver lidt pressede med dejlige aftaler som bla. inkluderer madklub og et chokoladekursus, men også med lidt kedeligere ting som bunkevis af vasketøj og pakning af ferietaske. Jeg håber, jeg får tid til lidt mere blogging, og måske endda planlægge et par indlæg forud, inden vi drøner afsted lørdag.

26 tanker om "In my purse"

  1. Vibstjert

    Vil også ha’ så farve koordineret og lækkert indhold i min taske! Jeg havde også tænkt, jeg ville igang med at prøve Urtekrams nye serie, og du synes altså den er lækker, og hvordan er duften?

    Svar
    1. Ida

      Ja, jeg er meget tilfreds med håndcremen, og når den er brugt op, er det sådan en jeg køber som erstatning.
      Duften er meget frisk, men jeg vil ikke kalde den sød eller blomstret.

      Svar
  2. Fru Schou

    lækre billeder Ida, og rigtig godt indlæg! Det er dejligt at se at du har gjort dig nogle overvejelser om produktet, selvom det “bare” er en gave, og gjort indlægget til dit eget! Håber du forstår hvad jeg mener;-)
    Det er ihvertfald noget der også er vigtigt for mig selv i forhold til sponsorede gaver!
    Tommel op til dig:-)
    Kh

    Svar
  3. linda;

    du har samlet nogle af mine yndlingsfarver og ting i din taske. eos er på mine læber og urtekrams nye håndcreme på hænderne. og jeg skal da holde øje i monki. hvor rejser i mon hen? dejligt-dejligt. og mmh til chokoladekursus.

    Svar
    1. Ida

      Jeg købte ringen forleden, så der burde være gode chancer for at finde den! Sættet, sammen med en sort som også er rigtig fed, koster sølle 25 kr.

      Svar
  4. Karne

    Lære sager! Ville dog ønske at Monki-pungen var i rigtigt læder, synes farverne er så fine og ville med glæde betale for en fin læderpung.

    Svar
    1. Ida

      Ja, jeg ville også foretrække læder, men kunne godt tage til takke med denne model. Sådan er det jo hos Monki, tænker jeg. Det er lynhurtige tendenser, billige priser, og det afspejles så i kvaliteten.

      Svar
  5. Christina

    Det ser da fornuftigt ud i din taske… der er da ikke en masse ro liggende også.. jeg tør ikke vende bunden i vejret på min.. der ligger sutter, vaskeklude og tusindvis af bonner… :-) Kh C

    Svar
  6. Little Luna E

    Det ser helt skønt ud, hold op hvor vi kan lide de samme ting… Dejligt! Elsker den dejlige runde og lækre læbepomade du også har dig – jeg har dem også :o)
    Glæder mig til at blive inspireret af dine fortællinger og billeder fra Berlin.

    Chokolade klub??? Lyder meget interessant…

    Svar
  7. Michelle

    Jeg er lidt imponeret over det farvekoordinerede indhold ;) Tømmer jeg min taske er der altid en håndfuld krøllede bonner jeg egentlig bare burde have sagt nej tak til ved kassen, men som jeg af høflighed alligevel tager med mig (og stikker i tasken).

    Svar

Skriv en kommentar