Banana buttermilk pancakes

Igår aftes forsødede jeg hverdagen ved at indvie min nye pande til små, svampede pancakes. Selvfølgelig er det noget halv overflødigt gejl, men det ser nu engang bedre ud med sådan en stabel pandekager, hvis de er nogenlunde ensartede, og sådan noget kan jeg altså godt finde på at hænge mig i, pyntesyg som jeg er. Opskriften er inspireret af Martha Stewart, og det er ikke ufortjent, at hun er USA’s opkriftsdronning, de er fulde af smag og lækkert svampede. Opskriften er angivet i cups, og jeg kan varmt anbefale at anskaffe sig sådan et sæt målebægre, hvis man er vild med den amerikanske bagestil. Dermed kan man, uden besværlige omregninger, benytte sig af det væld af opskrifter som berømte bagerier, Martha og des lige deler på nettet.

Til 20 små pandekager:
1 cup hvedemel
3 spsk rørsukker
1/2 tsk bagepulver
1/2 tsk natron
et nip salt
1 cup kærnemælk
1 æg (øko selvfølgelig, glade høns lægger bedre æg)
1 moset banan

Bland de tørre ingredienser sammen, tilsæt mælken og ægget, til sidst den mosede banan og det piskes sammen.
Server med rå mængder ahornsirup, eller som her en klat lækker karamelcreme fra Urtekram.

Ha’ en rigtig dejlig fredag aften. Om lidt stryger jeg ud af døren med glimmer på neglene og ny mintgrøn clutch, for jeg skal nemlig til fødselsdag hos en veninde. Hun har varslet overdådigt kagebord, så jeg har sparet på appetitten og glæder mig til at tage hul på weekenden med et sukkerchok.

11 tanker om "Banana buttermilk pancakes"

  1. Svenja

    they Look to Good to be True :) your Blog is really lovely, just found it via Anna Weinreich. Wish you a nice Weekend, Svenja

    Svar
  2. Annchen

    Mums!!
    Måske man skulle forkæle familien på søndag… Skal bare lige ha’ fundet ud af hvad en cup svarer til;)
    Ha’ en festlig aften!

    Svar
    1. Ida

      De er virkelig lækre! Det burde ikke være særlig svært at finde en omregningstabel, bare søg noget med cups og dl, men det er bare nemmere at have målebægrene.

      Svar

Skriv en kommentar