Oppe på første

Bloggen har været stille, men det virkelige liv har været hektisk med arbejde, færdiggørelse af projekter og en skadet finger i skinne de næste 6 uger (Mads’ ikke min). Jeg har for længe siden lovet jer billeder af vores førstesal, og her i ugen fik vi endelig sat det sidste punktum. Som så ofte før har vi brugt Ikeas køkkenskabe, men denne gang med sokkel under, da væggen ikke kunne bære skabenes vægt. Rummet har potentiale til at blive nyt yndlingsrum, det er stort, enkelt og dejligt lyst, på trods af skråvægge og sølle to Velux vinduer.
Travlheden skyldtes i høj grad et besøg fredag af Karen Marie med de leende øjne og Anitta med det store smil, for den slags forpligter jo. Nu pustes der ud ovenpå stort gæstebud og gilde igår og plejes øm finger. Jeg vil prøve at indhente lidt forsømt blogging imorgen med de ord og billeder, jeg har sparet op i løbet af ugen. Ha’ en rigtig rar lørdag aften.

46 tanker om "Oppe på første"

    1. Ida

      De var rigtig søde! Det var en god oplevelse.
      Det med gengangerne må jo bare vidne om god stil – og ikke et ord om lemminge tendenser ;o)

      Svar
    1. Ida

      Den er til låns fra min mor. Designet af Mogens Koch og har stået i min morfars forretningskontor i tidernes morgen. Håber på at det er sådan et lån som aldrig skal afleveres tilbage ;o)

      Svar
    1. Ida

      Ja, det er noget værre noget. Og lig med 6 ugers sygemelding. Heldigvis har han været kreativ og foreslået at blive sendt på noget kursus, men det er godt nok bittert.

      Svar
    1. Ida

      Tak :o) Vi er ret vilde med de muligheder, Ikea skabene giver. I stuen har vi bygget en lang skænk med dem, som hænger på endevæggen, og har grebsløse låger.

      Svar
    1. Ida

      Det er lavet som freelance, som så efterfølgende kan sælges til magasiner. Så det er ikke til at vide, om de kommer i nogen steder eller i så fald hvor.

      Svar
    1. Ida

      Jep, dlm bordet er ret nyt, indkøbt til førstesalen. Er ret vild med det…! Elsker at du sådan kan holde styr på det hele!
      Billederne er lavet som freelance, som så efterfølgende kan sælges til magasiner. Så det er ikke til at vide, om de kommer i nogen steder eller i så fald hvor.

      Svar
  1. Fru Schou

    Jeg ville også elske at få fornøjelsen at se jeres smukke hjem in real life:-) Det er vel nok spændende med fotoshoot, hvilket blad kommer det i?
    Rigtig god søndag:-)

    Svar
    1. Ida

      Vi er også glade for at bo som vi gør, mest af alt fordi hjemmet fungerer i forhold til vores behov.
      Det er lavet som freelance, som så efterfølgende kan sælges til magasiner. Så det er ikke til at vide, om de kommer i nogen steder eller i så fald hvor.

      Svar
  2. Anne

    for pokker det ser bare lækkert ud, men synes ligepludselig min nye større lejlighed ser så forbandet lille ud.
    Også nysgerrig efter hvor billederne ender?

    Kh

    Svar
    1. Ida

      Jeg er sikker på, at din lejlighed er skæppeskøn. Husk, alting er større i Jylland ;o) Derudover kan jeg nu sommetider godt drømme mig tilbage til byliv life udenfor døren…

      Svar
    2. Anne

      Hehe, det er rigtigt. Der er plusser og minusser ved det hele. Ja, altså lige her hvor vi bor nu er der nemlig et fedt kvarter lige udenfor, og det må man huske at nyde!!

      Svar
  3. linda;

    det hele fortjener også at blive foreviget:) det er simpelthen smadderskønt, ida. ku’ godt bruge en lur på den lækre sofa – god ser den altså ud med puder og det hele. og din ordenssang er meget imponerende – jeg prøver lignende tilstande herhjemme med hay-kasserne. nu er der bare massiv rod i dem! ps; taaak for listen <3 meget værdsat.

    Svar
    1. Ida

      Godt at høre, at du kunne bruge listen!
      Der er vitterligt også blevet dejligt ovenpå, det kunne godt gå hen og blive et yndlingsrum.
      Ps. Men sofaen er gammel og ikke voldsomt god at gøre sig magelig i.

      Svar
  4. Annchen

    Ej.. Jeres overetage er også fed!!:)
    Må vist lure nærmere på de der skabe – vi mangler også et par løsninger…:)
    Jeg vil også bo i et hus med 1.sal!:) Og skråvægge…
    Forresten Ida – det maleri I har over sofaen – hvor er det mon fra? Vi er ved at kigge lidt og er tosset med stilen i jeres..;)
    Kh Anne

    Svar
  5. Differentia

    Det ser virkelig lækkert ud, og fedt med en gennemgående stil. Jeg lider nemlig af stilforvirring og drømmer om en rød tråd i indretningen :)
    Håber at se mere til jeres skønne hjem på papir snart.
    Kh. Mette

    Svar
  6. Malene

    Har helt misset det her indlæg, Ida, men hvor er det bare en lækker 1. sal. Synes virkelig bare I bor så fedt!! Håber boligreportagen bliver solgt til et magasin – du må endelig give lyd, når du ved mere:)

    Svar
  7. Lise C

    Hej Ida
    JEg var lige inde og lure i dine gamle indlæg, da jeg kunne huske at i havde brugt køkkenkabe til stuen. GENIALT!!
    Hvad hedder skabene? Det er lige sådan nogle, jeg mangler. Jeg synes dog ikke at jeg kan finde dem på deres hjemmeside.
    Mvh Lise

    Svar
    1. Ida

      Det er deres overskabe til køkkener, vægskabe hedder de på hjemmesiden. Skabet hedder vist Faktum og lågerne Applãd. Vi har nu brugt den løsning tre steder, og er rigtig glade for den. Billigt er det også.

      Svar
  8. Line

    Hvordan har i gjort med pladen? De fleste køkkener er der ingenting øverst da man jo sætter bordplade på tilsidst?

    Svar

Skriv en kommentar