Vi har længe haft en lidt bar væg bag vores spisebord, og forleden fik vi endelig, efter lang tids tilløb, hængt lidt op. Vi har investeret i et af Famille Summerbelles fine city maps, selvfølgelig af New York, byen som slog benene væk under os i sommers. Famille Summerbelle står for en lidt naiv og nostalgisk stil som går lige i hjertet på mig, og jeg er vildt fascineret af detaljerigdommen på printet, som bygger på et papirsklip. Øjet finder konstant nye ting at dvæle ved, og det er sjovt at genkende bygninger og se Famille Summerbelles fremstilling og karakteristik af de forskellige områder i New York. Det vækker masser af gode ferieminder, hvilket også kan være hårdt tiltrængt i det kolde blæsevejr. Nu tror jeg, at jeg vil lægge an til karamelkogning, og så må rengøringen vente lidt endnu. Den her ferie går alt for hurtigt!

24 tanker om ""

  1. Maiken

    Wau, det er første gang jeg kan sige at et (print af) papirklip er virkelig fedt. Det kan jeg godt forstå at det er kommet op på væggen og dejligt når det også vækker gode ferieminder hos jer. :)

    Svar
  2. Dittemusen

    Hold nu op hvor er de fede!
    Smuttede straks ind og kiggede deres side, og tænker at jeg godt kunne bruge et over mit skrivebord. – Til de der dage, hvor man skal lave lektier/opgave eller andet, og bare trænger til at kigge væk.
    Man kan blive ved med at finde små kroge og luller derpå. Elsker det!

    Svar
    1. Ida

      Paris kortet er også rigtig fint og charmerende, men jeg har stadig et besøg i byen tilgode, så mit valg faldt på New York.

      Svar
  3. thegirlthecity.com

    Ih Ida,

    jeg har den samme plakat stående og vente (bare i rød) på at jeg får taget mig sammen til at købe en ramme…

    Men nu kan det da kun gå for langsomt nu hvor jeg ser hvor fint din hænger :)

    Svar
  4. Annchen

    De er bare så smukke deres ‘værker’.. Jeg har også haft kig på dem hos Mimis Circus.. Elsker Paris – og den står på ønskesedlen, fordi det som NY for dig er en by med betydning for mig. (endnu bedre havde været Berlin). Men udseendemæssigt er jeg nok mest vild med din NY – smuk!
    Kh Anne

    Svar
  5. Annchen

    SÅ flot!
    Jeg har også kigget på dem hos Mimis Circus. Forelsket mig i Paris (ligesom jeg elsker byen) – selvom NY nok er den smukkeste..
    Linket er gemt – så må jeg se om jeg får overtalt den bedre halvdel;)
    KH Anne

    Svar

Skriv en kommentar