Warm colours

Det er sjovt, som man sommetider får øjnene op for nye påfund, som man ellers tidligere ikke har haft den fjerneste interesse i. Således har solgul og orange sneget sig ind, hvor de kølige nuancer ellers før har domineret. – Mon det hænger sammen med den besættelse af citrusfrugter, jeg for tiden er ramt af? Over spisebordet er der flyttet en klassiker, eller rettere to, ind, nemlig Verner Pantons Flowerpot. Skærmene er de gamle i emalje fra Louis Poulsen, men vi har desværre måtte skifte både ledning og fatning.
Stakkels Verner Panton, her har han anstrengt sig for at give underkuplen den helt rette røde farve for at reflektere lyset blødt ud i rummet, og så er vi sådan nogle uartige skarn ikke at sætte spor pris på det! Faktisk var jeg på fortvivlelsens rand over det dæmpede, lyserøde lys mine nye, gamle lamper gav, men en Georg Gearløs agtig løsning med sølvpapir i underskærmen har fuldstændig løst problemet. Men hey, hvad Verner ikke ved, har han ikke ondt af.

I aften skal jeg ud og lave rabalder og høre rock’n’roll sammen med gode venner. Vi skrives ved imorgen, hvor vinderen af Fe Dots knagerne skal findes.

20 tanker om "Warm colours"

    1. Ida

      Skålen hedder Vitamin Container og er fra danske Muuto. Det er den perfekte frugtskål, fordi man kan holde de frugter adskildt, som ellers ville modne hinanden. Jeg har den store, for den lille kan ikke rumme frugt.

      Svar
  1. Kreativista i Boligrum

    Det ser godt ud. Lamperne har jeg lige selv købt i orange, dog er de fra gammel gammel tid så de trænger til en lakering. Den solvarme gul er min store farvorit, også derfor jeg har valgt farven til mit nye armatur. Min kæreste er skadet i faget. Det ser så fint ud når du blander godt danske design med gamle sager, som her med dit fine skab. Perfekt.

    Svar
    1. Ida

      Jeg tror faktisk også, det var en køkkeninspirationscollage hos dig, som fik hjertet til at banke lidt hurtigere ved synet af de orange flowerpot. Ærgeligt, hvis du er nødt til at omlakere. Men stadig til orange?
      Jeg kan også virkelig godt lide kigget med lamper og skab, især den orange op mod den mintgrønne er overraskende god, synes jeg.

      Svar
  2. Kreativista i Boligrum

    Ja super smuk sammenhæng. Jeg er i tænkeboks med farven, måske de får lov til at forblive som de er, der er vel også en charme ved ridser og afblegning pga alderdom : ) God weekend Ida, og dans lidt for mig.

    Svar
  3. Maria

    Mmmm ja lækre farver, og lækre billeder som altid Ida ;) I bor simpelthen så fint!
    Ha’ en rigtig go’ rock’ n’ roll-ish aften, herhjemme står den på mgp og Mingus glæææder sig helt vildt :)

    Svar
  4. Annchen

    Sikke skønne lamper;) De passer super godt ind.. Vi fik jo de gule (nye) i bryllupsgave – men ville så gerne ha’ orange;) Men det er det med kompromis’er..
    Den der farve på skufferne..:):):) Er det en du kan grave en farvekode frem på? For jeg har et gammelt gammmelt skab magen til næsten – som skal sættes i stand og er VILD med den nuance..
    KH Anne

    Svar
    1. Ida

      De gule er nu også rigtig flotte!
      Jeg har fundet malerbøtten frem og vil gætte på at den er denne gang volapyk som er farvekoden: s0530-b90g.
      Den er købt i Bauhaus, fra det farve system som har små stykker papir med hver deres frve på, ikke sadolin.
      Håber det er til at finde ud af!

      Svar
  5. Oprettet af RikkeRøjkjær

    Jamen altså. Nogle gange skal der bare nyt til. Jeg som ellers sværger til de grøn/blå farver er blevet ramt af en eller pink7rød virus og pønser nu alvorligt at gøre noget maleagtigt med nogle møbler…(men nu får vi se;-)
    God tur i byen
    RikkeRøjkjær

    Svar
  6. Mimi

    Jeg ønsker mig brændende to flowerpot lamper… I sort. Jeg er slet ikke så modig som du, selvom jeg kan se at det ser super godt ud! Jeg må kigge herind og beundre de orange en gang i mellem. Kom forresten forbi min nye blog, jeg ville blive så glad :-)

    Svar
  7. Marianne Edvardsen

    Jeg er dykket ned i mine forældres godter fra først i 70’erne og fundet en flot orange emaljeret flowerpot. Stativet manglede, det er skaffet i dag, og nu er den klar til ophæng i mit hvide(og sorte køkken) med orange stænkplader på 2 vægge. Jeg er helt opstemt… Det bliver SÅ flot! :o)

    Marianne E.

    Svar
  8. Karen

    Jeg har selv en sort Flowerpot, der skal have ny ledning, da den originale er for kort. Men jeg kan simpelthen ikke gennemskue, hvordan jeg skiller den ad. Har du et godt tip?

    Svar

Skriv en kommentar