Give away: Fe Dots

Jeg har den store glæde at kunne diske op med en give away af den talentfulde, upcoming designer Anne Boysen.
Jeg stiftede første gang bekendtskab med Anne Boysen til arkitektskolens julemarked i 2010, hvor jeg købte et sæt af hendes fantastiske Arch:Oak huse. Siden er husene blevet sat i produktion af Applicata og omdøbt til Arch:You. På grund af min begejstring året før, så jeg frem til at se Anne nye produkter til julemarkedet i 2011, og jeg blev bestemt ikke skuffet. Udover nogle grafiske smykker i kork og keramik, solgte hun lækre knager, og det er sådan et sæt, jeg har fået lov at udlodde.
Fe Dots er et sæt med fire knager i forskellige størrelser. De er fremstillet i pulverlakeret stål og leveres med skruer og rawplugs. De kan bruges til tøj, nøgler, blade, post eller vægdekoration som de er. Især konstruktionen fascinerer mig, for på trods af knagernes vinkel ud fra væggen, fremstår de perfekt cirkelrunde forfra, hvilket ser rigtig fedt ud, når de hænger på væggen.
Anne Boysen er kandidatstuderende ved Arkitektskolen i Århus. På trods af hendes unge alder har Anne allerede vundet Erik Jørgensens design award 2011 for sit møbeldesign, ligesom hun for nylig var nomineret til Formland design awards for sine Arch:You huse. Om sit virke som designer, skriver Anne: Det er kombinationen mellem kunst og design, der er drivkraften i mit arbejde, der består af møbeldesign, rumkunst, maleri, grafik og fotografi. Den praktiske tilgang til faget er det styrende moment i legen med materiale og form kombineret med søgen efter nytænkning. Jeg er optaget af detaljer, godt håndværk og elsker at udfordre nye teknikker. Du kan læse mere om Anne og hendes design på anneboysen.dk.

Skulle du ikke være heldig i denne omgang, sælger Anne Fe dots til en særlig god pris. Ved bestilling udfylder du kontaktformularen på hjemmesiden og skriver, at du har set Fe Dots på midtimellem, så får du knagerne til rabatprisen 250 kr. plus porto eller afhentning.

Hvis du vil være med i lodtrækningen om et sæt Fe Dots, skal du blot lægge en kommentar nedenfor. Det kunne være spændende at høre, hvor I kunne tænke jer at hænge knagerne, og hvad de skulle bruges til, men det er ikke et krav. Hvis du har lyst til at linke, er du selvfølgelig velkommen til at låne billederne, men heller ikke det er et krav. Jeg trækker en vinder søndag d. 29. januar ved aftenstid.

72 tanker om "Give away: Fe Dots"

  1. Anne

    Åh jeg vil gerne være med! Jeg har store planer med min entre/gang, og det inkluderer bl.a. nye knager, så de ville være velkommen hos mig:)

    Svar
  2. Anonymous

    Skønt design, og elsker at de kan have flere funktioner. Jeg er helt sikker med. Mvh. Pia(pian75@hotmail.com)

    Svar
  3. Clara

    Aj hvor er de fine! Vi har en kedelig væg i vores soveværelse, som sagtens kunne piftes op med disse grafiske knager, de kan nok holde et par paperbacks eller andet, og jeg har ingen natbord! -så dem vil jeg gerne vinde!! Kram fra Clara

    Svar
  4. krAm

    Uhh – super lækre knager. Hvis jeg bliver den heldige vinder, tror jeg enten de skal hænge på en lille væg i stuen til at holde magasiner eller i soveværelset til pynt og lidt blandet.
    Mvh Anne-Mette (femthe.blogspot.com)

    Svar
  5. Marie

    Jeg er med :-) De skulle hænge i soveværelset. Det er nemlig meget småt, og det er derfor passende at de har flere funktioner. Vi har ingen natborde, så der mangler et sted til en bog osv. Håber jeg er heldig :-)

    Svar
  6. Anonymous

    Rigtig fedt design, som kunne pynte så fint i mit soveværelse hvis jeg blev den heldige vinder :)

    Svar
  7. Emma

    De er fine. Jeg elsker, at det “bare” er et stykke bøjet stål. Enkelt og fint. Jeg skal flytte i egen lejlighed den 1.02, så jeg ville selvfølgelig hænge dem i min nye entré! Eller mit køkken, måske. Eller den mindst på badeværelset til smykker? Op ville de i hvert fald komme!

    Svar
  8. Linsens

    De er rigtig fede, dem kunne jeg virkelig godt bruge, de ville være perfekte!
    Jeg vil hænge dem op i vores entré, hvor vi kører sort/hvid tema!
    Med lille Ankers voksende udendørs garderobe mangler vi virkelig lidt ekstra knageplads:-)

    Svar
  9. Fru Schou

    De ville passe perfekt i vores nye hus:-) Gerne i soveværelset, til både halskæder, tøj takser osv. De er virkelig fine, så jeg krydser alt:-)

    Svar
  10. Thesen

    De vil være det perfekte ophæng til den flotte taske jeg har stillet mig selv i udsigte når specialet er afleveret. kun 1½mdr igen!

    Svar
  11. Anonymous

    Hold op hvor er de bare fine ! Utroligt du først og fremmest ikke beholder dem selv ;-)
    Hvis mig og min dejlige kæreste fik æren af eje disse, så skulle de hænge på vægen ude i køkkenet, i vores nye lejlighed, som virker lidt halvtom på væggene indtil videre ! De vil helt klart skabe hygge og være til stor gavn til alle min sager !
    God weekend.
    /Anika

    Svar
  12. Christina

    Badeværelset, helt klart badeværelset… der forhåbentlig får den helt store (måske i virkeligheden, meget beskedne) renovering i vinterferien.
    Lige et tillægsspørgsmål, trøjen hvor er den fra – den er da for skøn.

    Svar
  13. Malou

    Vi er ved at renoverer vores lejlighed og de ville bare være helt perfekte i vores gang. De er så fine:-)
    Og sikke en skøn blog du har dig.

    Svar
  14. Maria

    uh, i’m in! De skulle helt sikkert hænge i vores soveværelse og fuldes med lækre tørklæder, skønne smykker, tasker og andet lækkert.

    Svar
  15. ffluwer

    Ej, dem har jeg ikke set før. De er da fede. Ingen tvivl om at de skulle hænge i min lille (kedelige) gang og give et mere personligt indtryk – det er jo trods alt det første man ser, ikk. :-)

    Svar
  16. Davids Engle

    Hold da op dem er vi mange der synes er fine :-)
    Hvis beg vinder dem skal de hænge i entréen på væggen med det grønne retrotapet. Der er sorte billedrammer og skoskabe, så det vil blive så flot.
    Kh. Kate

    Svar
  17. Mia

    Åh jeg er også kæmpe fan af Anne Boysen!! Hvis jeg kunne være den heldige vinder, skal de uden tvivl hænge i min gang, som i den grad trænger til en renovering. Maling, tapet, nye knager – hele molevitten. Måske dette kunne blive min igangsætter?
    Krydser for at være den heldige.
    Smil fra Mia

    Svar
  18. Nadia W.H

    Jeg vil have dem op i entreen – synes altid jeg mangler lidt afsætningsplads til alle mine ting :-)

    Svar
  19. Mette

    De er jo intet mindre end fantastiske. Super fede og anderledes men alligevel enkle.
    Vi flytter i hus her til februar så hos mig skulle de hænge i soveværelset eller i gangen :)

    Mvh Mette

    Svar
  20. Annchen

    Uh dem vil jeg meget gerne vinde! Er også tosset med hendes huse;)
    Hvis jeg er den heldige kan de få mange pladser – men tror det bliver soveværelse eller krearum, indtil vi engang får en større entré..:)
    KH Anne

    Svar
  21. Anonymous

    Mie Buhelt/miebuhelt@gmail.com
    Hej Ida
    Sikke en skøn præmie, hvem der ikke kunne bruge sådan nogle fine knager. De ville i hvert fald passe perfekt i vores nye hus;-) Krydser fingre.
    God søndag.
    Knus Mie

    Svar
  22. Anonymous

    De er super cool.
    Jeg vil bruge dem i min gang, havde lidt overvejet de store metal knager fra Stilleben, men de her er dog noget mere overkommelige til prisen.
    Kunne være så fedt at vinde dem, men ellers er prisen rigtigt god (også uden rabatten)

    Mvh Helle

    gregersenhelle@hotmail.com

    Svar
  23. Anonymous

    Lige siden jeg for ca et år siden flyttede i egen fin og ny lejlighed har jeg manglet en form for knager eller hylder i køkkenet. Lidt pinligt at der endnu ikke er sket noget – jeg er overbevist om det er grunden til mit køkken oftest fremstår lidt rodet med viskestykker, madmagasiner, kogebøger og andet liggende henslængt tilfældelige steder :) Jeg har ledt og ledt, men der har bare ikke været nogen knager eller hylder, som lige er faldet i min smag, Men her er løsningen jo, en fin kombination af både hylder og knager! Er vild med designet og de mange anvendelsesmuligheder de har – er sikker på de kan få mit køkken til at fremstå noget mere indbydende og ryddeligt
    God søndag :)

    mvh Katrine (kier_85@hotmail.com)

    Svar
  24. Katrine

    Jeg kunne finde på at bruge dem i soveværelset til halskæder. Eller måske i vores nyrenoverede bryggers til halstørklæder :-) Fede er de! Og enkle, I love it!

    Svar
  25. Kamilla

    Wuaw – jeg er helt sikkert med! Jeg ville hænge dem i vores entre, hvor de skulle bruges til at hænge Lillepigens overtøj på. De ville være perfekte! :)
    Mvh Kamilla
    diary.dk

    Svar
  26. Louise

    Jeg prøver lige igen, den kiksede for mig den anden dag :-) nå men jeg ville elske at hænge disse op på kommende babys værelse og hænge skønne tasker og alt muligt andet på.. Åh jeg kan lige se det for mig :-)
    Louiseoest@hotmail.com

    Svar
  27. Anonymous

    De er simpelthen så fine :) Hvis jeg bliver den heldige ejer, skal de hænge i mit soveværelse og bruges til halskæder og tørklæder der ofte ender med bare at ligge og flyde.
    Hilsen
    Tina (tinajuul4@hotmail.com)

    Svar
  28. Anne Boysen

    Hej Ida og co.

    Jeg bliver hel rørt over den positive feedback..:-)
    Det er dejligt at høre, hvor og hvordan i vil bruger knagerne.

    Håber at der bliver fundet en glad vinder.

    Vh Anne Boysen

    Svar
  29. Malene

    Jeg vil gerne være med. Hvis jeg skulle være så heldig at vinde skulle de hænge i vores entré i børnehøjde, så drengene nemt og hurtigt selv kan hænge deres jakker op.
    Kh. Malene

    Svar
  30. Æblekind

    De er jo for fede…. Jeg ville hænge dem op på min søns værelse, han trænger til at få pimpet det lidt, og få det lidt mere store drene agtigt… og jeg er sikker på at Tegneserier, lommelygter og andet godt ville kunne bo “i” knagerne.

    Svar
  31. Ann-Katrine

    Superfine – hvis jeg bliver den heldige vinder vil jeg hænge dem i mit soveværelse til ophæng af diverse jakker og tøj…

    Svar
  32. Britta Tronborg Beck

    Ida……..de er jo som lavet til vores gang, der faktisk skal ha en kærlig hånd her i foråret :-) Men….de ville da også være så fine på projekt børneværelset! Der er gået så meget hverdag i den her. Jeg er startet arbejde efter 3 års barsel hehe…..Og det bliver ikke lagt noget som helst på bloggen. MEN……jeg følger trofast med hos jer andre. Har i øvrigt været stor inspiration ud til verden at følge med hos dig, når man selv sidder i en barsel boble- TAK :-) Kh. Britta

    Svar
  33. Kram og Krea

    Hvis jeg skulle være så heldig at vinde, så skal de helt sikkert hænge i vores walk-in. Jeg har længe ledt efter knager dertil, og disse vil være helt perfekte på tapetvæggen derinde, og med mine tørklæder og tasker hængende derpå;-)

    Svar
  34. Mette

    De vil passe perfekt til vores kommende hjem som vi går og leder efter :o)

    Vi savner dig til keramik!!! Jeg glæder mig til at se dig til efteråret :o)

    Svar
  35. Fru Rokkjær

    Wauw!! :) Hvor er de bare super fede. Hvor er det bare flot at du vil udlodde så fin og cool en give away. Så fedt design og hvor er jeg glad for at jeg ved at læse din blog får øjnene op for så mange fede ting som jeg ikke kendte til i forvejen og nu kan dele med min omgangskreds. :) De ville være så fine i vores køkken/alrum til lille Olivias skønne tegninger og s yndlings kogebøgerne. (helle.m.rokkjaer@gmail.com)

    Svar
  36. Marina

    Jeg satser på snart at flytte til en ny mere børnevenlig lejlighed, så på stående fod har jeg ikke lige et oplagt sted, men hvis jeg vinder, får de helt klart ærespladsen i den ny lejlighed :)

    /Marina (marina-fredensvang@fdf.dk)

    Svar
  37. Basarm

    Jeg flytter i ny lejlighed i april og er i fuld gang med at indrette i mit hovede. Anne Boysens Fe Dots har ligget i min bolig-inspirationsmappe, og det kunne da være fantastisk med lidt nyt lækkerhed i min nye entre. Hvis de ikke skulle hænge i min entre, ville jeg hænge dem i mit soveværelser, hvor jeg ville bruge den som et billede i sig selv – evt. med en flot halskæde hængende fra én af dem.

    Svar

Skriv en kommentar