Frankofil

Billeder lånt her, på filmens officielle side

Som jeg skrev igår, var jeg i biffen for at gense Woody Allens “Midnight in Paris”. Jeg så filmen første gang tilbage i november, og den har rumsteret i mig lige siden. Ikke forstået på den måde, at den havde forundret eller foruroliget, men mere at jeg var blevet mesterligt underholdt og glad helt ind til kernen. Så med en lørdag aften i overskud, måtte jeg igen ind i biografens mørke og lade mig forføre.
På trods af en let skepsis overfor alt fransk, var jeg fanget allerede i introen. Ledsaget af den sødeste melodi, bevæger vi os rundt i Paris’ kendte som (for mig i hvert fald) ukendte gader og stræder, fra morgen til aften, i sol og i regn, i heftig trafik og helt mennesketomt. Scenen er øjeblikkeligt sat, og det er umuligt ikke at lade sig charmere.
Gil Pender er en amerikansk forfatterspire med en stor forkærlighed for nostalgi og Paris, og har knap så meget til fælles med sin stokkonservative, ærkeamerikanske forlovede og svigerfamilie. På en aftentur rundt i Paris’ gader bliver han, hvad enten det er fantasi eller virkelighed, hvilket faktisk er underordnet, hvirvlet ind i et festligt slæng af kunstnere i 20’ernes vilde Paris, hvor han udfordres, udvikles og forelskes. Referencerne til den tids kulturpersonligheder og store værker fyger rundt i luften, men på trods af at jeg på ingen måde er stærk i mine klassiskere, kunne jeg nu sagtens hænge på og nyde historien alligevel. Men der er da ingen tvivl om, at det vil tilføre historien en ekstra dimension, hvis man har tjek på intertekstualiteten.
Gil spilles med stor sødme af Owen Wilson, og selvom jeg hurtigt fik nok af hans snøvlen, kan man ikke andet end at tilgive ham, når han ellers skinner i rollen. Historien er ikke højtflyvende eller kompliceret, men derimod en fortolkning af den gamle kliche om at græsset altid er grønnere på den anden side. Det er en sød og romantisk film om at omfavne livet i al dets uperfekthed, fremfor at drømme sig væk til en anden tid eller sted.
Det er nok ved at være aller sidste chance for at fange Midnight in Paris i biffen, men ellers kan jeg sagtens forestille mig, at den heller ikke er dum at flette fingre i sofaen til. Jeg er i hvert fald blevet betaget af de smukke billeder fra Paris, og har fået den mest ustyrlige lyst til at besøge byen (godt hjulpet på vej af Emilys guides til Paris), aller helst her i foråret. Jeg planlægger på højtryk, men kan ikke begribe, at der ikke findes en eneste lavpris rute dertil fra Jylland. Skulle du ligge inde med tips til transporten, modtages de med kyshånd!

9 tanker om "Frankofil"

  1. Fru Schou

    Åh det lyder lige som en film for mig! Jeg elsker Paris, men har ikke været der i mange år, så jeg kan desværre ikke komme med transporttips!
    Selvom det er en klassisker, så MÅ du/i tage op og se Sacre coeur:-)
    Kh

    Svar
  2. linda;

    fineste-fineste film, der afføder akut udlængsel. se vicky, cristina, barcelona og du drømmer om dén by. men paris i foråret er nu særlig fin. drømmer jeg også om. det må blive næste år. har desværre ingen tips, æv.

    Svar
  3. Differentia

    Dén film har jeg også drømt om at se siden jeg så traileren. Skønt med en anmeldelse, Ida :-)Glæder mig til den kommer på dvd.

    Har du tjekket Norwegian.com. De flyver Aalborg-Paris ved jeg. Vi har erfaring for at det kan betale sig at tjekke deres side temmelig ofte (også gerne flere gange om dagen)da priserne falder og stiger tit.

    Paris er skøn, det er nogle år siden jeg sidst har været der, så ville glæde mig til at se dine billeder og oplevelser derfra.

    Mange hilsner
    Mette

    Svar
  4. Ida

    Ninna: Man får i hvert fald nogle skønne glimt af byen!

    Linda: Var i Barcelona sidste sommer og kan bestemt godt tåle et filmgensyn, tak for tippet!

    Mette: De flyver desværre ikke direkte fra Aalborg, og har kun hjemrejser med overnatning i København :o( Det kunne ellers være rigtig, rigtig dejligt.

    Pernille: Uhh, skal du snart afsted? Jeg er grøn af misundelse!

    Katrine: Gør det, du fortryder ikke!

    Svar
  5. Anonymous

    hej ida – er faldet over din blog ved en tilfældighed – helt vild skøn side —- jeg vil så gerne spøge dig om hvor du finder/køber dine hvide vasker som du viser et billed af under Mit hjem – de stor i en gruppe af en 8 …. du kan evt maile mig på quote@grafik.dk — på forhold tak, og tak for fed stil!
    rikke

    Svar
  6. Ida

    Hej Rikke!
    Tak for de søde ord! Vaserne er fra Lyngby porcelænsfabrik (som regel bare kaldet Lyngby), og er gammelt dansk design. Derfor er du nødt til at håbe på at finde dem hos kræmmere og antikvitetshandlere, men de er efterhånden ret dyre. Jeg har samlet mine over en årrække og har været heldig dels at arve dem, dels at finde dem billigt på lopemarkeder.
    Hilsen Ida

    Svar

Skriv en kommentar