Det var slet ikke meningen, at det nye år skulle starte så stille. Men som det ofte går, blev dagene pludselig rigtig travle, da hverdagen gik i gang igen. Jeg er generelt stor fan af hverdagen, men denne juleferie måtte alligevel godt have strukket sig lidt længere ind januar. Til gengæld er det lutter dejlige ting, som har holdt mig travlt optaget.

Resterne af nytårsdesserten holdt helt til d. 2. Jeg havde fulgt en opskrift fra the Hummingbird Bakery på en brownie med cheesecake fyld og hindbærskum. En dessert lige efter mit hovede; enkel og uprætentiøs, super fin pyntet med friske hindbær, og ikke mindst en kombination af nogle af mine yndlings dessertelementer.

Tirsdag holdt jeg nytårskur med madklubben, komplet med jomfruhummerhaler i læssevis, boblevand og selskabsleg. Vi skulle udfylde en årsopgørelse og efterfølgende gætte, hvem der havde skrevet hvilke udsagn.

Vi fik slet ikke gjort kål på hummerhalerne, så onsdag var gode venner på besøg til restegilde. Og sørme så om halerne ikke også kunne gøre glæde idag, hvor de tomme skaller blev tryllet om til den lækreste bisque efter Brødrene Prices opskrift.

Lækker salat og brushetta, andet tilbehør behøver jeg ikke til hummerhalerne.

7 tanker om ""

  1. Ida

    Bisque er en suppe kogt på skallerne (tilsat grøntsager, hvidvin, cognac og fond). Den sies, så skallerne sorteres fra og smages til med fløde. Så det er en suppe uden “fyld”, men med en utrolig kraftig smag. Virkelig lækkert!

    Svar

Skriv en kommentar