Tre lys

Den lod vente på sig, julestemningen, men nu har den endelig indfundet sig her i Nøvling. Influenzaen, som jeg skrev om sidste lørdag, slap først taget i min krop igår, så alle juleforberedelser er sat en uge tilbage. Idag var der endelig energi til at pynte op til jul, og med tre lys tændt i adventskransen er det heller ikke et øjeblik for tidligt. Opskriften er omtrent den samme som sidste år; primært masser af lærkegrene i vaser som kan rumme mine yndlings glaskugler og mormors gamle Niels Holgersen i træ. Jeg har også været på grønttorvet og købe grene med røde bær, så Mads’ farmors antikke julekirke endelig har nogen at snakke “rødt” med.

Og så er det ved at være sidste chance for at gøre sig fortjent til et lod, når Karina Bækkelunds fine pynt skal finde et nyt hjem. Du har rundt regnet en time, inden jeg trækker lod.
Til de tålmodige sukkergrise fra sidste uge: Jeres chokolade er på vej, men influenzaen trak det altså lidt i langdrag! Jeg håber, I bærer over med mig.

17 tanker om "Tre lys"

  1. Ann-Christine

    Ida, jeg ved ikke om jeg nogensinde har skrevet det tidligere, men du har altså en enormt fed og inspirerende indretningsstil. Jeg kan godt lide den måde du kombinere nyt og gammelt – og det enkle og gode design.

    Rart at høre at du er ved at være ovenpå igen, og at julen nu er ved at indfinde sig på sådan en hyggelig måde :)
    God 3 søndag i advent til dig

    Svar
  2. Annchen

    Smukke smukke sager! Dejligt julepynt – tilpas og fint;) Elsker din adventsstage..!
    Dejligt du er ved at være ovenpå og i julestemning;)
    Kh Anne

    Svar
  3. Differentia

    Godt at høre, at influenzaen er på tilbagetog!
    Der er godt nok en skøn julestemning hos jer, er specielt vild med din adventskrans, er det lysspyd i en gren? For det er ikke gevir, vel?
    God resten af søndagen!

    Svar
  4. Ida

    Ann-Christine: Tak for dine rosende ord, de varmer og gør stolt!

    Anne: Mange tak, det er skønt endelig at have pyntet til jul, følte virkelig jeg var bagefter!

    Malene: Ham Niels er også ret sød ;o)

    Anna: Det er indlægget lige nedenunder. Og velkommen til :o)

    Mette: Det er faktisk et gevir, Mads har lavet lysholdere og boret huller.

    Kristina: Holderen til julepost fandt jeg på et loppemarked sidste efterår, og det er en af mine favoritter. Rigtig god bedring! – Og hvis det ikke kan være anderledes, så skynd jer at få det overstået.

    Sander & Co: Homemade på den måde at jeg har lavet dem på et keramikkursus. Stagerne fik deres helt eget indlæg tilbage i oktober som hedder noget med resultatet af mine anstrengelser med papirsler.

    Line: Det er faktisk et gevir, men det kunne sikkert fungere lige så godt med en flot gren fra skoven.

    Maja: Tak. Det er også fedt at bruge stagerne til det, de var tænkt til.

    Svar
  5. Maiken

    Pyh, sikke en drøj omgang med influenzaen! Godt du er ovenpå igen. Det er julepyntning lige efter min smag, enkelt og med enkelte antydninger hist og her. Har selv været ved at sakse i en bærbusk jeg kom forbi. :)

    Svar

Skriv en kommentar