Træt af Last Christmas?

Får du også hurtigt nok af udbudet af julemusik? Jeg synes, der er meget få reelle bud på musik til højtiden, ofte er det enten ligegyldige fortolkninger, sukkersødt eller ironisk distanceret. De sidste par år har vi lyttet en del til Dylans juleplade til fordel for Husforbi, men jeg må indrømme, at good old Bobs rivejern af en stemme ikke rigtig sætter mig i julestemning. Derudover har vi nogle gamle plader med Louis Armstrong og Bing Crosby, som jeg er rigtig glad for, men derfor kunne man alligevel godt trænge til nogle mere nutidige fortolkninger af klassikerne.

Det var en længere forklaring for at komme frem til sagens kerne, nemlig min varme anbefaling af “A Very She & Him christmas” som netop er landet hos os. Gruppen bag er She & Him, en retroglad amerikansk duo bestående af Zooey Deschanel og Matt Ward. Pladen rummer 12 af de store engelsksprogede juleklassikere fortolket med både sødme, charme og en god del personlighed. Gruppens kærlighed til svundne tider skinner igennem, men ikke så meget at det bliver en parodi, blot et ekstra krydderi som klæder sangene. Der er ikke lavet videoer, så I må nøjes med et meget, meget langt kig på album coveret, mens I hører en af mine favoritter.

10 tanker om "Træt af Last Christmas?"

  1. Mia

    Det lyder spændende. Altså, jeg har ikke lige hørt det, men det vil jeg gøre i aften :) Jeg er ret vild med Zooey Deschanel. God jul med god musik

    Svar

Skriv en kommentar