Nyt

Med det flotte solskin og snevejr som har knejset over nordjylland idag, skulle man næsten være et skarn, hvis man ikke greb chancen og fotograferede lørdagens indkøb. Så det har jeg gjort, som det eneste idag, og er nu tilbage på min faste plads i sofaen.

Karina Bækkelunds engle slog allerede benene væk under mig sidste år, og derfor måtte denne nye variant med fin 60’er franskbrødsfrisure naturligvis med mig hjem.

 Mads har fået en sofa af min mormor i lækkert, patineret/ramponeret cognacfarvet læder til repossen på førstesalen. Denne pude af Louise Ravnløkke er den helt rette blanding af moderne og nostalgi til at kæde den lidt gammeldags sofa sammen med resten af vores ting.

Hos Anne Langhøj fik jeg endelig fat i en lilla multivase, som har stået på min ønskeliste længe. Jeg har planer om, at den skal pyntes til jul (hvilket jeg stadig ikke er kommet i gang med!) men indtil nu nøjes den med lidt lys og snemandler.

 På arkitektskolen fandt jeg dette sjove ophæng. Der var kun det ene tilbage, så der var ikke så meget at rafle om mht. farven, men motivet gik lige i hjertet.

21 tanker om "Nyt"

  1. Ida

    Hej Lone.
    Hun er studerende på designskolen i Kolding, så jeg ved ikke, om de forhandles nogen steder. Men du kan prøve at kontakte hende, jeg laver lige et link til hendes hjemmeside.
    Hilsen Ida

    Svar
  2. Ida

    Blomsterpigen: den er købt på designskolens julemarked, men jeg ved, at Karina snart åbner sin amio butik igen. Og så skal du holde øje med bloggen på fredag, hvor det er Karinas fine ting som udloddes i adventskalenderen!
    Malene: jeg er virkelig ved at få dårlig samvittighed og forære dig den ;o)
    Linda: jeg kan også smaddergodt lide det hele!
    Pernille: tak! Men rosen bør vist gå til de seje designere, jeg køber jo bare tingene ;o)

    Svar
  3. Kristina/www.myhouseins.blogspot.com

    Hej gid jeg havde været der så havde jeg også shoppet meget, skønne ting du har købt :) jeg har mailet hende som laver akryl vedhængene og hun er i fuld gang med at lave flere :) fandt hendes mail adresse via julias hausfaus skønne blog. Mvh Kristina ps glæder mig til at høre mere om englene.

    Svar
  4. Ida

    Hej Louise!
    Skægt at du har fundet frem til bloggen!
    Der er et par stykker som har spurgt til puderne, og jeg har sendt dem videre til din hjemmeside, så håber jeg bare, du ligger inde med nogle flere puder.
    Mange hilsner
    Ida

    Svar
  5. Louise Ravnløkke

    Tak, jeg fik et tip :) Jeg skal helt sikkert i gang med projekt pude-produktion. Min hjemmeside er stadig under udarbejdelse, men puderne kommer helt sikkert på! Mange hilsner, Louise

    Svar

Skriv en kommentar