Treben

Stuens nye beboer er, som et par stykker rigtigt gættede, et Hay Loop spisebord. Helt fantastisk, men også ret langt med sine 2,5 m. Jeg er bange for, at skabet i baggrunden på sigt må lade livet, for at skabe lidt mere luft omkring bordet. Til gengæld har jeg allerede udset mig, at jeg så kan bruge den væg til at hænge et gammelt køkkenskab op på, og det er jo ikke så skidt endda. Selvom det kræver et par ofre, er det med fuldt overlæg, jeg købte den længste model. Tidligere havde vi et rundt bord, og jeg var så træt af at skulle have bøvl med tillægsplader, så snart vi skulle sidde mere end fire personer om bordet. Med et langbord er man altid klar til at slå sig ned omkring bordet og traktere, når der kommer gæster dumpende forbi.
Jeg faldt for Loop fordi det er let på tå, har seks skæve ben og med den fede krydsfinerkant til at bryde alt det hvide.
Indtil videre er det den sorte Kubus stage som pynter på bordet, efter en gåtur i grusgraven flankeret af en gren med røde bær. Jeg drømmer om til keramik at lave en plade inspireret af Made a Manos klinker, som kan ligge på bordet og fungere som samlingspunkt for de lidt mindre lysestager, som ellers ikke syner af meget på det store bord.

21 tanker om "Treben"

  1. Maria

    Så gættede jeg også rigtigt, altså uden at have gættet sådan rigtigt med (skulle egentlig bare lige hurtigt tjekke mail, men kom alligevel lige en tur omkring blogland) Nå, men det er jo så smukt Ida, nu er jeg jo ikke helt sikker på, om jeg ønsker mig et rundt bord alligevel ;)

    Fortsat go’ lørdag!

    Svar
  2. Fru Schou

    Det er vildt smukt, tillykke med det:-) Vi har et rundt sofabord fra HAY, det er til gengæld et hit:-)
    Men rundt spisebord tror jeg også jeg ville blive træt af i længden! Men det her er da helt perfekt:-)

    Svar
  3. Ida

    Malene: Ja stort. Men ikke for stort. Det skal jo kunne bænke en ordentlig flok :o)
    Maria: Sådan kan det gå, det er nemt at blive draget! Det er fantastisk hyggeligt at sidde om et rundt bord, men jeg var træt af de ekstra plader og at det var svært at finde duge, når dia. var 120 cm.
    Nina: Jeg er også meget, meget glad for det! Næste ønske herhjemme er også et nyt sofabord.
    Cecilie: Den løsning stemmer jeg også for ;o)
    Linda: Jeg tror, vi finder plads til skabet ovenpå, men ellers hører du fra mig.

    Svar
  4. Marian N. Larsen

    Jeg er vild med store borde og især det Loop Stand Table fra Hay! Nøj hvor er du heldig… jeg er også ret vild med dit grå skab, så hvis du ikke finder plads må du også gerne give lyd til mig! Vi mangler et praktisk, pænt skab til whiskysamlingen, etc. som ikke må få sollys! haha

    Svar
  5. Anne

    Fedt, fedt, fedt!!!
    Tror lige jeg må pinne dine billeder til Pinterest. Suk.. når vi engang får mere end 40 kvm, så…!!!

    KH :)

    Svar
  6. Ida

    Marian: jeg har også en forkærlighed for store møbler, og da især langborde. Jeg tror, vi finder noget andet at bruge skabet til, men ellers skal jeg nok lige huske på dig.
    Anne: du pinner bare løs! Det er nu heller ikke dårligt at have noget at glæde sig til.

    Svar
  7. Shina

    Lækkert bord. Står også på min ønskeseddel. Men her er manden min rigtig glad for det vi har, så det vedbliver nok bare med at være et ønske :o)
    Tak for din søde kommentar på min blog.

    Kh Shina

    Svar
  8. Anonymous

    Åh, er bare vild med det bord!!!! Men helt ærligt – hvor mange kan der sidde rundt om bordet i forhold til placeringen af benene? Vil nemlig gerne overbevise min bedre halvdel om, at Hay loop stand table er vores nye spisebord:) Vi skulle gerne kunne sidde 10?!

    KH Petra.

    Svar
    1. Ida

      Vi har endnu ikke haft fuldt hus, men op til 12, vil jeg sige, men så sidder man selvfølgelig også tæt. Fem på hver langside og en ved hver ende. Der er selvfølgelig bedre plads midt på bordet fremfor ved bordbenene, men man kan altså godt sidde ved dem.
      Held og lykke med at overbevise den bedre halvdel, vi er rigtig glade for bordet!

      Svar
    2. Anonymous

      Super, tak for svaret! Dvs. man kan godt have 4 stole stående fast på hver langside for benene?! Var ellers lige ved at overveje et andet Hay bord (T12), men er nu en gang mere vild med loop´en:)

      Svar
  9. Kristin

    Hej Midtimellem.

    Jeg sidder selv og kigger på din kombination af bord og stole og faldt så over din blog. Da jeg bor i lejlighed, har jeg dog ikke plads til et bord på 2,5 m. Jeg havde tankerne på bordet på 1.80 m – hvad tænker du om det? Bliver det for småt og dumt at sidde ved pga. benene?
    På forhånd mange tak for svaret.

    :-)

    Svar
  10. Kristina

    Hej Midtimellem,

    Jeg overvejer Hay Loop bordet, men har hørt det er meget skrøbeligt? Kan du be- eller afkræfte det?

    Rigtig god weekend!

    Svar

Skriv en kommentar