Resultatet af mine anstrengelser med papirsler kom med mig hjem fra keramikværkstedet igår, og jeg kunne slet ikke vente med at fotografere dem i stuens tusmørke. Jeg er mindst lige så glad for keramikkurset som på min første sæson, hvis ikke mere, for jeg synes, at mit større kendskab til materialet gør mig i stand til at arbejde mere træfsikkert, med knap så mange mislykkede ting.
Min ide var nogle skrøbelige, sarte lysestager sat sammen af små cirkler, hvor lyset strømmer ud igennem mellemrummene. Lidt af et tålmodighedsarbejde! Inspirationen var en flot vinterdag hvor de store, tunge snefnug falder fra himlen, blot med omvendt fortegn, da det her er lyset og ikke mørket som danner ramme om snefnuggene.
Stagerne er lavet i papirsler, som laves ved at blande leret med papir blendet med kogende vand. Papirets fibre giver leret mere sammenhængskraft, som gør at det kan bruges til ting som det ellers ville være for skrøbeligt til. Det har jeg udnyttet ved de mange sammenføjninger mellem cirklerne og ved at kunne lave disse så tynde, at lyset også kan skinne igennem porcelænet. De er blevet præcis så delikate og fine, som jeg havde håbet! Til slut har stagerne fået en klar glasur, som både styrker konstruktionen og reflekterer lyset.
Egentlig var stagerne mest tiltænkt en rolle som julepynt, eller i hvert fald bare som hyggespredere i vinterhalvåret, men nu hvor de er kommet med hjem, kan jeg umuligt nænne at pakke dem væk. Det gør heller ikke noget, for selvom jeg ikke har kastet mig over julepynten endnu, er julestemningen ikke langt væk, kan jeg mærke!

32 tanker om ""

  1. Pimp me up! ... on detour

    De er bare så fiiiiine og hyggelige – kan godt forstå du er glad for dem. Jeg har aldrig rigtig arbejdet med keramik – kun det man gør i folkeskolens små klasser – alligevel føler jeg en vis længsel efter det, og jeg kan godt fantasere mig til, hvilken tilfredsstillelse, du opnår derigennem – hurra for det :-)

    Svar
  2. Ida

    Pimp me up: det er en virkelig lang og besværlig proces, så det er fantastisk når noget lykkes.

    Dittemusen: Jeg går hos FOF i Danmarksgade.

    Anne og Malene: Jeg tror nu kun der bliver til eget forbrug ;o)

    Maria: 1000 tak, det var en sød kommentar!

    Svar
  3. Ida

    Malene: tak, sådan føler jeg også selv for dem.
    Maja: hvor er jeg glad for at høre, at de også for andre refererer til snefnug!

    Og så i øvrigt TAK for alle jeres søde ord, de går lige i det stolte skaber-hjerte!

    Svar
  4. Kristina

    Hej Ida – hvor er de bare fine og sikke en god idé bag dem. Husk at skrive når du tager imod bestillinger :) Jeg har selv forsøgt mig med selvhærdende ler og har lavet en lysestage – men den ser godt nok amatør agtig ud i forhold til dine skønheder. Jeg har også ledt efter et keramik kursus omkring, hvor jeg bor, men der er desværre ikke noget her i nærheden. MVH Kristna

    Svar
  5. Keramikeren

    Ih, hvor er de fine. Kan godt forestille mig hvor lang tid det har taget at lave dem, det er jo ikke lige noget man spøjter ud af ærmet. Virkelig godt gået:-)

    Svar
  6. Ida

    Kristina: ærgeligt du ikke kan finde et kursus, måske du skulle foreslå din lokale aftenskole at oprette det?
    Marianne: tak skal du have! Det krævede tålmodighed, men sommetider er det faktisk rart at nørkle med småt pillearbejde.
    Keramikeren: det tog lang tid, et par timer, så vidt jeg husker. Men det var spændende, fordi det var en anderledes arbejdsgang end det andet, jeg har lavet.

    Svar
  7. heidi

    De er virkelig, virkelig fine! Superflotte! Synes, du har ramt dét du ønskede rigtig fint. De sender også tankerne lidt i retningen af sneboldelygter, synes jeg.

    Jeg lavede nogle små, hullede fyrfadsskærme sidste år i selvtørrende papirler og har egentlig været ret glad for dem, men kan da godt se nu, at de ligner noget amatøragtig pjank ved siden af dine topprofessionelle skønheder :o)

    Well done, Ida!

    Svar

Skriv en kommentar