Sukkertop

Idag har jeg været på en fantastisk hyggelig tur med mine skønne unger i 2. klasse. I Mariager er der netop åbnet et bolsjekogeri, Lækkerifabrikken, og her fik vi lov at komme på besøg. Den kogende masse fascinerede og forundrede, og der blev gjort store øjne, mens massen blev æltet, slynget og farvet. De ivrige hænder fik snart lov selv at lege med materialet, og stor var overraskelsen, når massen stivnede hurtigere end forventet mellem fingrene på en. Der var mange ideer som skulle afprøves, og resultatet blev slikkepinde i mange fantasifulde afskygninger. Også læreren fik lov at afprøve om talentet kunne række til et hjerte.
Om de smager godt? Godt nok til at jeg ikke deler!

2 tanker om "Sukkertop"

  1. Heidi

    jeg har også været der :) og kommer sikkert forbi mange gange i løbet af sommeren. Jeg vidste ikke de laver workshops

    Svar

Skriv en kommentar