Små ferieglæder

Ferie er at have god tid til de små glæder. Slikke solskin i haven. Plukke buketter i grusgraven. Opdage et sted med vildtvoksende flokke Løvefod, som jeg elsker for den friske, syrlige farve. Lave kryddersalt med hyldeblomst. Bage hindbærsnitter.
Og om lidt skal jeg ind til byen for at nyde lidt mad og hyggelige stunder i yderst behageligt selskab.

PS. Opskriften til kryddersaltet kan ses her. Portionen er ret stor, så man kan evt. nøjes med det halve.

14 tanker om "Små ferieglæder"

  1. Ida

    Rakel og Kristin: Jeg har tilføjet link til opskriften oppe i indlægget. Den har en del år på bagen og er af altid dygtige Camilla Plum.

    Lis: Fadet/brættet har jeg selv lavet, men det er med kraftig inspiration fra et billede, jeg så i Liebes katalog. Jeg ved ikke, om hun har sat dem i produktion? Men jeg synes, det var så sødt, så jeg har lavet to i forskellige størrelser.

    Svar
  2. Lis Rylander Karlsson

    Oh, wauw – den er altså godt nok lækker. Var den nem at lave, synes du? Jeg er VIRKELIG dum til det med ler, men jeg kunne godt tænke mig at lave sådan en lækker sag der. Hvis den ikke er for svær, that is.

    Svar
  3. Ida

    Det var faktisk noget af det nemmeste, jeg har lavet på keramikkurset. Rul leret (jeg brugte porcelænsler) ud i passende tykkelse. I forvejen har du måske lavet en skabelon i en tilpas form og størrelse, i hvert fald skal du nu have skåret brættet ud. Herefter ridsede jeg med en strikkepind en tynd rille hele vejen rundt langs kanten og lidt ekstra detaljer oppe foroven. Jeg lavede også et hul, så det evt. kan hænge. Når leret er tørt, begittes det med sort (altså nede i rillen). Efter det er brændt første gang, har det fået klar glasur, som jeg påførste med en stor, blød pensel.
    Hvis du har adgang til et keramikværksted, er det bestemt et overskueligt projekt.

    Svar
  4. Maiken

    Mmmm, det er da en skøn omgang hygge. Kryddersalt er super lækkert (også på sommerens kartoffelmadder) og så vil jeg give Lis ret i at det er et rigtig fint bræt. :)

    Svar
  5. Lis Rylander Karlsson

    Tak for udførlig vejledning, Ida. Det tror jeg måske jeg tør at prøve af. Der er et rigtig fint keramikværksted på Kulturmaskinen her i byen. De har vist desværre bare sommerferielukket. Men jeg har sat dit billede på en af mine boards på Pinterest, så jeg kan finde det igen, når jeg får tid til at lave det. Hvis du helst er fri for, at dit billede ligger der, så sig endelig til, så jeg kan fjerne det igen.

    Kh

    Svar
  6. Ida

    Hej Lis!
    Det gør ingenting, behold du bare billedet der! I maj lavede jeg et indlæg som hed køkken, der kan du se et lidt bedre billede.
    Jeg glæder mig til at se, om projektet lykkes :o)
    Hilsen Ida

    Svar
  7. Wilhelmine

    Hei, i dag kom jeg over din fine blogg, så fantastik den er, masse bra bilder og inspirasjon. Her vil jeg legge meg til som fast følger, ha en riktig fin helg, mvh Wilhelmines blogg i Norge.

    Svar

Skriv en kommentar