Køkken

Endelig kan jeg fremvise billeder af vores nye tilføjelser til køkkenet! Udover at mangle skabsplads, manglede vi plads til at vise de mere dekorative køkkenting frem, uden at det gik udover arbejdspladsen på bordet. På den væg som tidligere var bar, hænger nu tre (over)skabe fra Ikea. Grebene er de samme som i resten af køkkenet, lædergreb skåret hos den lokale træskomand. Som bordplade har vi valgt 10 mm hvidmalet og lakeret mdf.  Et af skabene er uden låge, så kogebøgerne kan stå fremme til inspiration og påmindelse. Over skabene hænger to gallerihylder, som kan bruges til skiftende stilleben.
Jeg er super tilfreds med resultatet, som falder fuldstændig naturligt ind med det allerede eksisterende køkken. Eneste hængeparti er at få etableret en ekstra stikkontakt, så kaffehjørnet kan komme i brug.

18 tanker om "Køkken"

  1. MorStine

    Det ser super lækkert ud… Er især vild med jeres alt for lækre espressomaskine.. Er slet ikke misundelig… (ironi kan forkomme).. :)) Du er en fed boligstil.. :)

    Kram Stine..

    Svar
  2. Maiken

    Ehj, hvor ser det da bare super fedt ud, Ida! Det er jo lige til et boligkatalog… ;)

    Men det pirker også lidt til mine bare vægge, så det er godt med noget inspiration. Tegningen du fik lavet gør sig i øvrigt rigtig godt indrammet. :)

    Og så gad jeg da virkelig også godt have sådan en kaffebar…

    Svar
  3. mette

    Fedt og virkelig personligt! Det ser så flot ud, det må være til daglig glæde med sådan et flot syn. Og få så gang i det kaffehjørne :) mums

    Svar
  4. Ida

    Maria: Undskyld ventetiden, jeg har fuldstændig glemt at svare dig! Espresso maskinen er fra Francis Francis og kan køre med både pods og løs kaffe. Vi er rigtig glade for den, for os at se laver den kaffe af en god kvalitet, og så gør det jo heller ikke noget, at designet er i orden ;o)
    Kaffekværnen er fra Kitchenaid.

    Svar
  5. Ida

    Tegningen i den sorte ramme er af Pernille Egetoft. Jeg har lavet et indlæg om det tidligere i denne måned.

    Svar

Skriv en kommentar