Et af de helt store spørgsmål…

er selvfølgelig, hvilken farve min Kitchenaid mixer skal have. Jeg fik jo et klækkeligt tilskud i fødselsdagsgave, og efter lidt forhandling har min sædvanlige hvidevaremand lovet mig en rigtig god pris. Tilbage er bare at bestemme mig for, hvilken farve maskinen skal have, og jeg skrifter konstant mening! Den skal jo helst holde en livstid, så farven skal være et sikkert valg.
Hvid er sikker men lidt anonym, sort er min yndlingsfarve men måske lidt hård sammen med designet og samtidig er der allerede en del sort i vores køkken, creme kan være lidt vel romantisk men passer perfekt til det nostalgiske design, og isblå kan vist mest af alt kaldes en hed, men måske ufornuftig, sommerflirt… Hvad ville I vælge?

32 tanker om "Et af de helt store spørgsmål…"

  1. Line

    Uhh det er virkelig et stort dilemma, jeg synes jo den mint eller blå farve er rigtig skønt, men det kræver jo også at man så blive ved med at have lignende farver i køkkenet. Ellers ville jeg nok vælge den hvid. Glæder mig til at se valget :)

    Svar
  2. Asli

    Kender godt dilemmaet. Jeg synes, den blå er den pæneste af dem, du viser her. Men jeg kan godt forstå, hvis du tænker, at det ikke er praktisk i længden :-)

    Svar
  3. Kristin

    Uha Ida – jeg hepper på den isblå (stort ønske herhjemme) ellers er den cremehvide også lækker… ja det er de nu alle:-)

    Svar
  4. Davids Engle

    Min er rød, men det passer i vores køkken, som er holdt i lyseblå, rød og creme. Jeg ville i sin tid rigtig gerne have haft min i lyseblå, da det meget længe har været én af mine favoritfarver, men den fandtes kun i mintgrøn, og det var slet ikke det samme. Jeg er vild med min mørkerøde maskine, og selvom jeg synes de andre er skønne, så tror jeg ikke jeg bliver træt af den. Jeg tror du skal gå efter en farve du længe har været glad for:-)

    Svar
  5. Lo

    Jeg har næsten lige købt sådan en lækker maskine. Jeg købte den i lyseblå, og har bestemt ikke fortrudt det :)
    Håber du finder den rigtige farve ..

    – Lo

    Svar
  6. Fru hygge

    Min er creme farvet, og jeg har slet ikke fortrudt. Jeg havde først forelskt mig i en rød, men er i dag glad for at jeg valgte den cremefarvet!:)… Du kan godt glæde dig til at få din nye røremaskine:)

    Svar
  7. Camilla

    Min er grå hvilket jeg er rigtig glad for, men hvis jeg skulle vælge af de 4 farver, ville jeg nok vælge den creme farvet.

    Svar
  8. Fru Schou

    Jeg ville helt klart tage den blå som du viser her:-) Men kan også godt forstå hvis du vælger hvid eller creme… det er mere sikkert!! Men nogen gange skal man droppe det sikre og gå efter kriller i maven:-) SPÆNDENDE hvilken det bliver:-)

    Svar
  9. Thehuset

    Jeg havde ønsket mig den isblå, men fik en hvid. Det er jeg rigtig glad for i dag. Den står fremme og er fin, men stjæler ikke hele billedet :) Men den blå er nu fin… Uh. Valget er svært.

    Svar
  10. Frk Lehmann

    Creme hvid.. Den er helt fantastisk lækker.. !! Synes den vil passe super ind hos Jer :o) Er vild med din blog.. Du bor helt anderledes end mig..Men elsker at følge med i “dit”..
    Fortsat go´aften
    Frk. Lehmann

    Svar
  11. Ida

    Argh, jeg synes jo næsten ikke jeg blev klogere! Og dog; selvom hjertet lige nu banker for den blå, ved jeg jo godt at det kan have ændret sig om nogle år. Og så er den altså ret svær at overse i et køkken, som der var en der så klogt skrev. Så valget står vist mest mellem hvid og creme. De kan skam også få pulsen i vejret! Det er bare så svært at vælge ;o)

    Malene: Ja, antracit er droppet, for jeg vil ha’ en med den lækre autolakering!

    Maria: Jeg har svaret dig vedr. espressomaskine på køkken indlægget.

    Svar
  12. Jo´s

    Jeg har den i sort og den passer fint med de andre sorte ting i køkkenet. Dog har jeg fortrudt jeg ikke har købt en maskine der var mere egnet til brøddej, da jeg bager rigtig meget.

    Kh fra Jo

    Svar
  13. hyggetroldeogbulderbasser

    Jeg ville helt klart tage den blå – den er SÅ lækker!!! Og jeg ved, at jeg aldrig ville blive træt af den – jeg har været forelsket i den i flere år, men når jeg har en køkkenmaskine der fungerer, så… Men når dén går i stykker engang, SÅ skal jeg uden tvivl ha’ den blå!!! :)

    Hvis ikke det skulle være den… Så ville jeg nok vælge hvid – tror jeg :)

    Jeg er spændt på hvad du vælger!!!

    Svar
  14. Ida

    Jo: Ja, det er ikke den største maskine, men så vidt jeg kan læse mig til, er den stor nok til mit forbrug. Jeg bager også mest kager, og knap så meget brød (usundt!).

    Svar
  15. Kamomilla Vanilla

    Hej Ida :)
    Nu har jeg jo selv lige købt den cremehvide og elsker den! Men den isblå er også fantastisk :) Jeg selv tænkte meget på at den skulle være tidløs og kunne holde i rigtigt mange år, derfor endte det med den cremehvide. Men hvis du elsker sort ændrer det sig vel ikke inden for de næste 30-40 år?
    Mange klem Kamilla

    Svar
  16. et cetera

    Jeg ville jo sige, at den skulle passe sammen med Francis Francis – husk køkkener forgår -men Francis Francis og KitchenAid består ;-)

    Svar
  17. Pernille

    Min er creme. Jeg tænker at lige meget hvilke farver jeg ellers vælger i mit køkken, så passer den farve altid ind. Du kan godt glæde dig til at få den hjem, man bliver dybt afhængig af den.

    Svar
  18. Æstetik

    Vores er pistaciefarvet, ville nok kalde den mint. Købte den her http://juulshandel.dk/varer.php?eenvare=1&gr=KA-A+Pistachio , men kan se prisen er steget noget siden vi købte for 2 år siden.
    Den har samme farve som den grønne prik på din megadot helbak skål. Uh, den er SÅ flot, den maskine, og vi får altid kommentarer på den. Måske upraktisk? Det ved jeg ikke, det er min yndlingsfarve og hele køkkenet er alligevel bygget op om den dejlige maskine og dens funktioner. Jeg er glad for at vi (jeg ;)) valgte utraditionelt og ikke hvid, rød og sort som man ser de fleste steder. Men cremefarvet er også flot.
    Ligegyldigt hvad er det et smukt stykke design som bare fungerer.. Glæd dig!
    Mange hilsner Pernille

    Svar
  19. Ugler i posen

    Sort eller mint/blå :) Den hvide er et sikkert valg, som du siger, men jeg synes ikke at den er ligeså “udtryksfuld” som de farvede, hvis man kan sige det sådan.. Kan godt forstå det er svært…

    Svar
  20. Anonymous

    Jeg har selv stået i samme dillemma – jeg skulle vælge mellem lilla, isblå og creme… Jeg valgte den cremefarvede, og jeg elsker den. Den er så smuk, så ren, så fin… Og så tidsløs. Men jeg syns man skal følge sit hjerte, og vælge den farve man brænder for, når man køber maskinen… Held & lykke med valget. Glæder mig til at se hvad du vælger. Therese med bloggen Maglinus – men jeg kan stadig! ikke kommentere med navn…

    Svar
  21. Malene

    Har du mon valgt? Jeg ville vælge creme eller isblå. De er så fine på hver deres måde, så forstår at det kan være et svært valg:)

    Svar
  22. Anonymous

    Havde selv svært ved at vælge mellem creme eller hvid. Kom faktisk hjem med den creme farvede, men endte med at bytte den til den hvide, som jeg idag er så glad for. Det var helt klart det rette valg for mig. Den creme farvede synes jeg var lidt for grumset i farven, hvor den hvide er mere ren. Glæder mig til at høre hvilken du ender med at vælge.
    Maria – en trofast læser af din blog.

    Svar
  23. Ida

    Ihh tak for alle de gode råd! Det er i starten af næste uge, jeg skal op og lege flottenheimer, så jeg har et par dage endnu at tænke i. Men umiddelbart hælder jeg mest til den creme… Det er noget mærkeligt noget at lege fejlfinder ved alle farverne, for de er alle flotte, men det er alligevel nok den, som der er færrest såkaldte minusser ved.

    Svar

Skriv en kommentar