Hjerteblod

Hjerteblod. Det var det, jeg fik med mig hjem fra keramik i onsdags. Yndlingstingene havde klaret sig helskindet igennem brændingerne og er nu klar til at forskønne mit hjem.
De to fade har været vist her på bloggen før, mens multivasen vist er ny. Egentlig skulle jeg bare bruge min sidste rest porcelænsler, men jeg manglede et projekt. Så kom jeg i tanke om Anne Langhøjs multivaser og begyndte for sjov at skabe noget lignende. Hvor hendes ser ud til at være drejet og har en lækker organisk facon og finish, er min mere simpel, lige op og ned, og lavet i pladeteknik, men ikke desto mindre er jeg ret vild med den. Jeg drømmer om at fylde de små skåle med dronningemandler og marcipanæg her til påske.

21 tanker om "Hjerteblod"

  1. Annchen

    Ej hvor er det fedt Ida..!!
    Den der multivase er jeg helt tosset med – den er for fin..:)
    Nice work..Kn godt forstå du er glad for dem..
    KH

    Svar
  2. Malene

    Nøj, nogen skønne ting. Dem gad jeg godt at eje. Har de fået en blank, gennemsigtig glasur eller hvordan er de blevet så fine i overfladen?

    Svar
  3. Ida

    Tak for de søde kommentarer, de gør mig bare så glad!
    Malene: Tingene er lavet i porcelænsler som i sig selv er hvidt. Derefter har de fået en transparent blank glasur, og det er derfor, de skinner sådan.

    Svar
  4. Mille

    Ej hvor er det bare fint! Totalt sejt du selv har lavet det – glæder mig til at se multivaserne fyldt til randen med påskegodter;)

    Svar
  5. Blomsterpigen

    Woooooooooow!! Og den har du “bare lige lavet af lidt restler”???? Det kan man da ikke! Jeg ØNKSER mig den faktisk nu! Kan man lave sådan noget selv?

    Knus

    Svar
  6. Anne

    Jeg bukker mig i støvet for dig Ida! For søren hvor er du sej:) Jeg tror det var mit sidste keramikkursus, for jeg synes ikke rigtigt jeg rykkede mig så meget som 1 cm… Må finde et andet kursus:)

    Svar
  7. KIND BY NATURE

    Ja, virkelig utroligt flotte ting du har kreeret…hvor er du kreativ:-) Husk endelig at deltage i mine give-aways både på bloggen og på facebook…

    Kh Lone

    Svar

Skriv en kommentar