Bare lige en til og blogtræf

Bare lige en til… – Og sådan blev det. Endnu en skål fra Anne Blacks “Black is blue” serie kom med mig hjem til den efterhånden omfangsrige samling. Det er farligt at Høgh interiør er begyndt at forhandle denne serie!
Jeg har fuldstændig tabt mit hjerte til den strenge formgivning kombineret med det håndmalede mønster. Tanken bag er, at skønhed kommer indefra, og derfor er produkterne dekoreret på indersiden i stedet for udvendigt.

Imorgen skal jeg til blogtræf hos Kristin sammen med en flok andre bloggere, hvilket, jeg synes, er et ret stort skridt. Jeg har aldrig mødt nogen af dem før, så jeg er lidt nervøs og meget spændt på hvad man skal forvente af sådan en eftermiddag. Fra andre blogtræfs kan jeg se, at det er kutyme at medbringe kreative projekter, men også her er jeg lidt på herrens mark, synes jeg, da jeg hverken strikker eller hækler, hvilket for mig at se må være de mest transportable projekter. Værtindegaven har jeg som det eneste styr på, jeg har nemlig gjort min research på Kristins blog og fundet noget, som jeg håber, hun bliver glad for. Selvom sommerfuglene basker lidt i maven, glæder jeg mig rigtig meget til at møde de andre og deltage i mit første blogtræf.

7 tanker om "Bare lige en til og blogtræf"

  1. Trine

    Fuldendt keramik vil jeg sige, hun laver nogle smukke sager, så forstår sagtens at du måtte eje endnu en skål!

    God fornøjelse med træffet, det lyder hyggeligt :-)

    Svar
  2. Kolorista

    Hej Ida – så er vi to der er helt nye i forhold til at møde bloggere IRL. Jeg glæder mig osse og har osse masser af sommerfugle i maven. MHT kreative projekter har jeg osse været lidt i vildrede – jeg syr en del, men syns det er uhandy at ta med. Så jeg tar mini-hamaperler med til at lave “dog-tags” til halskæder med – og håber Kristin gir lidt strøm til strygejernet ;-) Du er velkommen til at hama´e sammen med mig! KH og på gensyn i morgen – Lisbeth

    Svar
  3. Kristin

    Smuk skål Ida!

    Uha jeg glæder mig! Kender godt det med sommerfuglene – har selv prøvet at mødes udenfor skærmen en gang og det krimblede i maven – det gør det også i dag!
    Hvis Lisbeth læser med her, så har jeg strøm på strygejernet:-)

    Vi ses senerer.

    Kh Kristin

    Svar
  4. Maiken

    Åh, jeg har altså også et blødt punkt for Anne Blacks black is blue serie. Indtil videre har jeg formået at begrænse mig (=ikke indkøb), fordi der ikke var forhandlere i nærheden af præcis denne serie – men det er jo spoleret nu. Host, må vist omkring Høgh… ;)

    Rigtig godt blogtræf! Jeg håber I får en god dag. :)

    Svar

Skriv en kommentar