Margurit

Vinterferien synger på allersidste vers og hverdagen trænger sig igen på. Den kommende uger lokker heldigvis med en masse hyggelige invitationer, og det gør bestemt udsigten til ugen en hel del lettere.
Fredag holdt Mads fri og vi bestemte os for at tage på genbrugstur i nordjylland. Sådanne ture holder vi meget af, de er den helt rette blanding af skattejagt og søndagstur, og mens man sidder i bilen snakker man så godt om løst og fast. Skatte fandt vi også en håndfuld af, den fineste var dog et gammelt Margurit havebord. Indtil videre er vidunderet gemt væk i garagen uden at være blevet fotograferet, men jeg vil i stedet opfordre jer til at besøge Camilla og se hvor fint bordet tager sig ud i hendes have. De smukke tilhørende stole var der desværre ikke…
En af genbrugserne havde fået et restlager af gamle postkort, og vi fandt hurtigt vores favoritter i motiverne fra 60’ernes Randers, Århus og Aalborg. Æsken øverst i billedet har engang indeholdt 10 par damehandsker, og kom med mig hjem pga. det fine mønster.

5 tanker om "Margurit"

  1. Jo´s

    Hvor hyggeligt med en genbrugstur….bare jeg også kunne lokke kæresten med til sådan noget!! Fine ting du har fundet…selv helt vild for at få det margurit havesæt.
    Kh fra Jo

    Svar
  2. Villa Sarah

    Hej Ida.
    Hvor lyder det bare hyggeligt. Min mand er ikke just sådan til at overtale til sådanne ture. Desværre. Men glæder mig virkelig meget til at se bordet når du får det installeret til foråret?

    HIlsen Sarah

    Svar

Skriv en kommentar