Indkøb i pastelfarver

Tirsdag blev brugt på en hurtig rundtur til nogle af Aalborgs genbrugsbutikker. Udbyttet blev begrænset til nogle søde knapper og endnu et toiletskab, komplet med lyseblå bagbeklædning og matteret glas. Jeg forestiller mig, at skabet skal hænge sammen med det andet toiletskab over mit skrivebord, hvor de skal holde styr på tape, bånd, pensler og andre småting.

På vej til keramik igår kom jeg endelig forbi Mandrup Poulsen tapeters Aalborg afdeling indenfor åbningstiden. Jeg lod mig friste af Rices café latte skeer, især fordi jeg kunne vælge en i hver af mine favorit pasteller. Indpakningen er en ikke uvæsentlig del af købsoplevelsen, og neon pink køkkentern er i hvert fald et hit hos mig!

9 tanker om "Indkøb i pastelfarver"

  1. Linsens

    Fedt toilet skab. Aalborg har også nogle gode genbrugs butikker, var selv rundt en tur sidst vi besøgte svigerfamilien. Priserne er bare lidt billigere end her i KBH.
    Har du set den store ude ved Bilka? Den har mange møbler.

    Svar
  2. Maria - Dressed by Maniacs

    Fine, fine ting, du har fundet dig. Ville netop også til at anbefale genbrugsbutikken i Vadum, men kan se, at det er gjort. Sidst jeg var der, gik jeg hjem med en hel kasse knapper – 1000 stk sjussede jeg mig frem til – for 50 kr!

    Svar
  3. Villa Sarah

    Mega fint skab, totalt misundelig. Man skal bare slå til når det er. Satser stærkt på at jeg skal en tur til Århus til forår/sommer, så må jeg skrive mig bag øret at der bliver anbefalet en genbrug i Vadum.

    Fine køb Ida.

    Svar

Skriv en kommentar