Pigen med de røde balloner

Forleden dag delte Linda et link til trykkeri og galleri CMYK kld. Spændende sted! Ideen bag er at udsætte grafiske værker for masseproduktion, for dermed at gøre den tilgængelig. Prisen er også yderst overkommelig, 85 kr. koster et af deres tryk. Min begejstring voksede, da jeg nederst på listen over kunstnere fandt en af mine yndlingskunstnere, Vibe Bredahl. Jeg har i flere år været på udkig efter en lille tegning fra hendes hånd, men uden endnu at have fundet den helt rette. Hun er repræsenteret hos CMYK kld med en række tryk, og et af dem er lige præcis udtryk for den stil, som jeg holder så meget af. Vupti, ned i kurven med det, og så var jeg indehaver af et Vibe Bredahl tryk.
I løbet af to dage var pigen med ballonerne landet hos mig, og hun er nu monteret i en helt enkel sort ramme. Nu mangler vi blot at finde ud af, hvor hun skal hænge. – Og det er vi som bekendt ikke hurtige til her i huset!

16 tanker om "Pigen med de røde balloner"

  1. linda;

    Tak for linket, Ida – selvfølgelig er det helt-helt okay. Åh, jeg har også kigget på den topfine pige med de røde balloner. Jeg kendte bare ikke til kustneren.

    Svar
  2. Ida

    Kreativista: Ja, røde balloner, rød tråd eller… You name it! Der er ofte et naivt og humoristisk indslag.

    Anne: TO billeder? Du er godt nok hurtig på aftrækkeren!

    Svar
  3. Anne

    Ja! Hurtigt impulskøb… Men jeg mangler nye billeder på væggene, så jeg har længe siddet at kigget på diverse sider, og så er det jo med at slå til, når man ser noget, man kan li’ (og rent faktisk har råd til!)

    Svar
  4. Maiken

    Det er et rigtigt fint billede. Jeg kan godt lide det poetiske udtryk, så jeg er også lige nu ved at tjekke webshoppen ud. Så tak for fif!

    Og respekt til dig Anne for hurtig handling! Nu er jeg bare nysgerrig efter hvilke du så valgte… ;o)

    Svar
  5. Ida

    Anne: God kunst og ualmindeligt billige priser… Det er da også bare om at slå til!

    Maiken: Hvis du kan lide Vibes stil kan jeg varmt anbefale hendes hjemmeside og bogudgivelser.
    Jeg er også nysgerrig mht. Annes valg ;o) Og så er det godt nok et sjovt tilfælde, at du kender en af kunstnerne!

    Svar
  6. Maiken

    Jeg synes faktisk at begge hjemmesider desværre ikke var så gode at navigere rundt i, især galleriets hjemmeside var langsom og havde billederne i alt for lille en størrelse til at lave et hurtigt overblik. Desværre, for det er noget fint kunst. (Måske det bare var min computer?) Umiddelbart var Vibes stil i hvert fald det der bedst faldt i min smag… Men jeg skal helt klart kigge lidt mere derinde, nu hvor jeg ikke er så hurtig på aftrækkeren som Anne. ;o)

    Hende jeg kender hedder Lotte Fløe, men det er fotografier hun laver og ikke grafiske prints. :o)

    Svar

Skriv en kommentar