På bristepunktet

Udenfor vores stuevinduer står der et enormt tulipantræ, som hvert forår forskønner vores udsigt med sin fantastiske, rige blomstring. Jeg kan på ingen måde tage æren for det, men jeg er så heldig at være den som kan nyde godt af det.
I år har jeg forsøg mig med at drive grene frem indenfor, selvom fornuften (personificeret af farmeren med de røde kinder) mente, at det var alt for tidligt. Her en uge senere er knopperne lige på nippet til at springe ud. Billederne blev taget imorges, mens rimfrosten lå tykt udenfor, men indenfor spreder fornemmelsen af foråret sig.
Når foråret ikke vil komme til mig, må jeg… Tvinge det!

12 tanker om "På bristepunktet"

  1. Differentia

    Tilslutter mig dét kor, der synes at netop dén slags træer er fantastiske!

    En smule tvang er vel også ok engang imellem :-D
    Især når det betyder forårsfornemmelser, ikke?!

    Hvor er den fine hvide vase fra?

    Kh. Mette

    Svar
  2. Ida

    Hej Mette!
    Vasen er fra Thora Finnsdottir, det var en julegave fra Mads. Jeg har vist lagt et link i indlægget med julegaver.

    Jeg har også været ved at briste med spænding over, om min lille pakke til dig ville blive vel modtaget. – Jeg håber det.

    Mange hilsner
    Ida

    Svar
  3. vibeke

    Jubiiii. Jeg blev din læser nr. 100 :-) Hvor er det skønt med knopper der er ved at poppe. Jeg skal også have købt nogle. Det er jo bare det bedste.
    Kh Vibeke

    Svar
  4. Differentia

    Kære Ida!

    Her til aften har min kæreste haft den fineste gave med til mig..fra dig!
    Tusind tusind tak for det fine anker!! og de smukke stoffer, og tusind tusind tak for dit kort. Jeg er meget rørt over at du, som jeg ikke kender personligt, tager dig tid til at “bekymre” dig om mig. Så snart jeg kommer på besøg hos min computer venter der et indlæg med de skønne ting. Faktisk symboliserer ankeret i terapien her, at man har noget med sig i anstfyldte situationer, så det kunne ikke passe bedre! Endnu engang tusind tak!

    Mange hilsner
    Mette

    Svar
  5. Ida

    Hej Mette!
    Du kan tro, at jeg er glad for at høre, at pakken vakte glæde! Jeg syntes selv, at det var lidt skørt, og bange for om det var anmasende, men det er tydeligvis blevet modtaget helt rigtigt. Dejligt!
    Sikke et sammentræf med ankeret. – Det var bare noget, jeg havde lyst til at forsøge at sy.
    Jeg vil glæde mig til det indlæg :o)
    Mange hilsner,
    Ida

    Svar

Skriv en kommentar