Julegaver

Jeg har efter lidt overvejelse besluttet at vise mine julegaver frem. Bloggen handler jo bl.a. om hverdagens æstetik, skønne ting og det som begejstrer mig. – Og julegaver lever bestemt op til disse kriterier!
Derfor kommer der her en billedkavalkade af nogen af de mange, skønne ting som er blevet mig foræret af familie og venner. Jeg er meget, meget glad for dem alle (kun en enkelt bytter, og det er kun fordi, jeg fik to par øreringe), men har for jeres skyld sorteret lidt i billederne.

 Pengegaverne fra Mads’ bedsteforældre blev brugt på tre lysestager fra Louise Langgaard.
Ikke to er ens, og der ligger et fantastisk håndværk bag.
 De laver det smukkeste skyggespil på spisebordet.
 Eames stolen er kommet i vintertøjet med et nyt Ludde fåreskind fra Ikea.
 Smukke detaljer på en Honka donka vase fra Thora Finnsdottir.
 Hay Baby dot plaid til at lune sig med i sofaen.
Øreringe fra Louise Kragh i flot midnatsblå farve.

For slet ikke at glemme…
Taske + memorycard til mit kamera
Solskinspudder (meget, meget tiltrængt på denne tid af året!)
Lækker creme til fusserne
Abonnement på Boligliv
Takkesaks til mine syprojekter
Kagebog fra The Hummingbird Bakery + nye kaffesirupper

Og så må der hermed være sat punktum for julen i denne omgang!

20 tanker om "Julegaver"

  1. Kreativista i Boligrum

    Ej fantastiske gaver :-)

    Overvejer også en forsinket julegave med fåreskind fra Ikea til min Mr. Eams herhjemme.

    Det skåner skam godt og ser fantastisk ud!

    God søndag :-) Og godt nytår..

    Svar
  2. Ida

    Malene: Ja, jeg så godt at Louise Langgaard var med på din ønskeliste. De er altså også skønne!

    Maria: Eames stolen er flot i sig selv, men jeg synes nu også det er sjovt, at tilsætte lidt tilbehør af og til.

    Svar
  3. Annchen

    Mums.. Sikke lækre gaver Ida!!
    Lysestagerne er da for fine.. Meget smukke.. Men er nu også misundelig på den fine vase – hun må vist på ønskesedlen med de skønne ting hun laver.. Nyd aftenen..
    Kh Anne

    Svar
  4. Ida

    Tak for alle de søde ord!
    De damer Finnsdottir og Langgaard er bestemt talentfulde og jeg kan varmt anbefale deres ting!

    Svar
  5. linda;

    uha, nogle farligt fine sager. jeg fristes helt til at sige tillykke med dem :) gyngestolen må gerne stå under mit juletræ til næste jul.

    Svar
  6. Anonymous

    Hej ida
    Hvis du en dag skal sælge nogle af dine gamle ting dåser osv så tænk lige på mig :)
    Jeg er selv lige som dig tilhænger af de gamle dåser og samler på meget forsellige ting elsker gamle ting. mit nummer er 28867438 eller min mail skippermadsen@hotmail.com :)

    Svar
  7. line.dalgaarden

    Lækkert…
    Du tager nogle flotte billeder! Også af forårets snarlige komme, i det nyeste indlæg… Vi glæder os!!
    Jeg har meldt mig på som fast læser, og måske kikker du forbi når min næste give away skydes af?
    Hej fra Line

    Svar

Skriv en kommentar